Ed Sheeran slår dansk hitlisterekord

Ed Sheeran slår dansk hitlisterekord

Det er onsdag og dermed tid til offentliggørelsen af de officielle danske hitlister for uge 38. Ed Sheeran er tilbage på førstepladsen af albumhitlisten, hvor han nu har ligget i 26 uger med sit album "Divide". Dermed slår han Rasmus Seebachs rekord med 25 uger på førstepladsen for dennes debutalbum fra 2009.

Højeste nyhed på albumhitlisten er Foo Fighters, der går ind på andenpladsen med albummet "Concrete and Gold". Ugens andre nyheder er Savage Roses "Homeless" (nummer 5), Benals "Hvis det virkelig er vigtigt?" (nummer 7), Pede B's "Sparring" (nummer 11), Toppen af Poppen synger Caroline Henderson (nummer 24) og BTS' "Love Yourself? Her" (nummer 34)

Mister Rasmus Seebach en rekord, kan han til gengæld glæde sig over, at han går direkte ind på førstepladsen på tracklisten med sin nye single "2017", som blev udgivet samtidig med en anden ny Seebach-single, "Bli'r her lidt endnu", og denne single er ny som nummer 4 på hitlisten. De øvrige nyheder i top 40 er Post Malone feat. 21 Savage med "Rockstar" (nummer 2) og ZK med "Way Way" (nummer 26).

Vinylhitlisten toppes af Pede B's "Sparring", mens den mest spillede sang på de danske radiostationer er Calvin Harris feauturing Pharrell Williams, Katy Perry og Big Sean med "Feels".

Se alle ugens danske hitlister her.

Se musikvideoen til Foo Fighters' "The Sky is a Neighbourhood":

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA