Nyhed

Turboweekend klar til ny tour

GAFFA.dk – Alt om musik

Turboweekend tilbringer for tiden efterårsdagene i studiet. Her knokler bandet sammen med den engelske producer Matt Kent med at skabe nye toner, der skal resultere i det femte studiealbum fra Turboweekend – opfølgeren til Share My Thunder fra marts 2015, et album som GAFFAs anmelder Kristoffer Veirum gav fem stjerner. 

De nye sange bliver for første gang præsenteret live for publikum på de danske spillesteder i foråret 2018. Således drager Turboweekend på deres første venue-tour i tre år, når bandet den 29. marts indtager Viften i Rødovre for derefter at drage rundt i landet.

 

Quick recap and throwback! Last week we worked in @panalamastudio with producer Matt Kent for the first but definitely not last time! We had a blast! Much more to come.. #turboweekend #panalamastudio #tbt #throwbackthursday


Et opslag delt af T U R B O W E E K E N D (@turboweekendofficial) den

Det danske synthesizer-rockband blev dannet i 2006 af de tre barndomsvenner Martin Øhlers Petersen, Silas Bjerregaard og Morten Køie. Anders Møller har spillet med bandet siden 2009 og blev fuldgyldigt medlem i 2011 under indspilningerne af Fault Lines. Samme år vandt bandet Danish Music Awards-prisen for bedste liveband, et renommé de har været kendt for at opretholde i årene efter – GAFFAs anmelder Torben Holleufer skrev følgende om deres Tinderbox koncert sidste år:


"Selv om vejrguderne ikke leverede den lovede torden, var det tværtimod som kom en syndflod fra oven, nu hvor Tinderbox havde gået fri samfulde to dage forinden. Der var bare det, at publikum var bedøvende ligeglade, for det københavnske orkesters pågående disco med Iggy Pop'ske attituder leverede de sange, der blandt fans for længst er blevet klassikere, altså i høj grad fra det fantastisk fede andet album, Ghost of a Chance. Så der blev danset hæmningsløst i regnen, mens bandets formel med de abrubte beats med indbygget tændsats helt sikkert vandt nye fans, mens vi andre kunne synge med på de herligt positive og mundrette omkvæd, som gemmer sig i numre som ”After Hours”, ”Something Or Nothing” og ”Holiday”, for nu at nævne et par stykker."

På touren bliver der mulighed for at opleve en kombination af spritnyt materiale og Turboweekends tunge portefølje af radiohits. Der vil ikke være siddepladser til koncerterne, som er en tilbagevenden til klassiske Turboweekend-koncerter med fuldt smæk på.

Billetsalget starter fredag den 29 september kl 10:00


 

Tourplan

29/3: Viften, Rødovre


30/3: Stars, Vordingborg

31/3: Musikhuzet, Rønne

5/4: Godset, Kolding


6/4: Bygningen, Vejle

12/4: Posten, Odense

13/4: Fermaten, Herning


19/4: Paletten, Viborg

20/4: Skraaen, Aalborg

21/4: Train, Århus


27/4: Gimle, Roskilde

28/4: Vega, København

3/5: Tapperiet, Køge


4/5: Ny Teater, Horsens

5/5: Elværket, Holbæk 

ANNONCE