Vores tanker om Cyrus' Younger Now-udgivelse

Vores tanker om Cyrus' Younger Now-udgivelse

Miley Cyrus' sjette studiealbum er netop udkommet, og den omskiftelige sangerinde vender med Younger Now tilbage til sin uundgåelige countryarv.

Miley har, trods sine drastiske musikalske identitetsskift gennem årene, altid haft familiearven til at summe i baggrunden. Blandt andet med sine Backyard Sessions og sit ekstremt vellykkede cover af gudmor Dolly Partons Jolene.

Det absolut heller ikke noget tilfælde, at Miley har valgt at prioritere en duet med country-dronningen på netop dette album. Track nummer tre, ”Rainbowland”, har for mange country-Miley-fans været et oplagt og længe ventet udspil fra den unge og rebelske sangerinde. En duet med et ikon, som tilfældigvis også er all family.

Artiklen fortsætter under billedet

 

”Rainbowland” er det nummer på pladen, der oser allermest af den klassiske countryvibe, hvor de øvrige tracks læner sig mere op ad country-pop. Men stilen, tonen og ikke mindst pedal steel’en er også at finde på førstesinglen ”Malibu”. 

Med lige præcis ”Malibu” og ”Younger Now” virker det som om, at Miley har haft behov for at vise de mange forskellige facetter, hun i virkeligheden besidder. 

 

– ”Malibu” og ”Younger Now” har helt åbenlyst to f*cking vidt forskellige visuelle udtryk, men det, der forbinder dem er, at de begge to er mig. Med Bangerz-albummet var jeg så meget på én enkelt måde, jeg var så: Det her er mig, intet kan ændre det, og det var det samme, jeg gjorde med Miley Cyrus & Her Dead Petz, fortæller sangerinden til nme.com.

Se videoen til "We Can't Stop" fra Bangerz-albummet her:

 

Umiddelbart har 24-årige Cyrus smidt sit behov for at fremstå som den provokerende twerker med tungen ude af munden og står tilbage, i sin stadig pure ungdom, og har indset, at hun ikke behøver putte sig selv i definitive kategorier. Presset om at være skandaløs og uhyrlig er blevet for meget, og hun forsøger blot det samme som så mange andre rodløse unge mennesker – at finde og være sig selv. 

GAFFAs anmeldelse af albummet følger snarest.

Trackliste:

  1. Younger Now
  2. Malibu
  3. Rainbowland ft Dolly Parton
  4. Week Without You
  5. Miss You So Much
  6. I Would Die For You
  7. Thinkin’
  8. Bad Mood
  9. Love Someone

Se den nyeste musikvideo "Younger Now" her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA