Nyhed

Opdatering: Nu 50 døde og 200 sårede i Las Vegas

GAFFA.dk - Alt om musik

GAFFA følger sagen...

Der er nye opdateringer om det skyderi, der har fundet sted under countryfestivalen Route 91 Harvest i Las Vegas. Politiet melder nu om over 50 døde og 200 sårede.

Skyderiet fandt sted under festivalens sidste koncert, som blev spillet af countrymusikeren Jason Aldean. Oprindeligt meldte politiet om to døde. Det tal steg kort tid efter til 20 omkomne, og er nu igen steget til 50 - antallet af sårede har ramt over 200. Angrebet er dermed det mest dødelige angreb i nyere, amerikansk historie.

Samtidig meddeler politiet, at de nu har fundet den efterlyste kvinde, som myndighederne mener har rejst sammen med gerningsmanden. Den afdøde gerningsmands identitet er også blevet offentliggjort. Det er den 64-årige lokale beboer Stephen Paddock, som politiet ikke mener har noget tilhørsforhold til nogen militante eller religiøse grupperinger.


Han blev fundet død efter at have skudt sig selv på sit hotelværelse, hvorfra han havde skudt ned over koncertpladsen. Han har boet på hotelværelset siden i torsdags. Han har indtil nu haft en fuldstændig ren straffeattest, og har ikke fået så meget som en parkeringsbøde. Nu er han den ældste masseskyder i amerikansk historie. Der blev fundet mindst ti automatiske rifler, på hans hotelværelse, men politiet kender endnu ikke til hans fulde baggrund eller motiv for at have begået masseskyderiet, hvorfor de ikke vil kvalificere det som et terrorangreb.


Den amerikanske præsident Donald Trump har også været ude og kommentere sagen på twitter, hvor han giver udtryk for sympati for ofrene og deres familer.


ANNONCE