Nyhed

Jesper Binzer begiver sig ud på sin første store soloturné

GAFFA.dk – Alt om musik

D-A-D-frontmanden Jesper Binzer er klar med sin første store soloturné, som i løbet af foråret 2018 vil bringe ham til 13 forskellige byer i hjemlandet – og én enkelt i Sverige.

For en måneds tid siden kunne GAFFA meddele, at D-A-D frontmanden Jesper Binzer vil spille tre koncerter i forbindelse med udgivelsen af det kommende soloalbum Dying is Easy. Albummet udgives den 3. november, og koncerterne vil blive afviklet i de tre dage op til udgivelsesdatoen i henholdsvis Posten (Odense), Train (Aarhus) og Loppen (København). 

Men nu er rocksangeren klar med endnu flere optrædener, da han i marts og april 2018 vil begive sig ud på sin første soloturné. Han vil i alt spille 13 koncerter i Danmark og en enkelt i Sverige. Forsalget starter fredag den 6. oktober klokken 10, og han spiller følgende steder:


01.03 Vejle Musikteater

02.03 Tobakken, Esbjerg

03.03 Tøjhuset, Fredericia


07.03 Sønderborghus

08.03 Tobaksgaarden, Assens

09.03 Skive Theater


10.03 Godset, Kolding

15.03 Pavillonen, Grenaa

16.03 Fermaten, Herning


17.03 Turbinen, Randers

18.03 Skraaen, Aalborg

05.04 Portalen, Greve


06.04 Pumpehuset, København

07.04 The Tivoli, Helsingborg

Efter 11 albums og flere tusinde koncerter har D-A-D haft en kreativ pause det sidste års tid, men forsanger og guitarist Jesper Binzer har ikke kunnet holde sig i ro. Det er mundet ud i det kommende soloalbum Dying Is Easy, som han har udgivet fire forsmage på. Senest var det singlen ”Rock On Rock On Rock”, som ifølge rocksangeren handler om menneskets ansvar for selv at blive opdaget:


– Hvis ikke man melder sin dagsorden ud, så kan man ikke klage over, at man pludselig er en del af andres dagsordner, siger Jesper Binzer i et interview med GAFFA

Lyt til fjerdesinglen "Rock On Rock On Rock" herunder.


ANNONCE