Her er de nominerede til Danish Music Awards

Her er de nominerede til Danish Music Awards

Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI og TV 2 byder lørdag 11. november velkommen til Danish Music Awards 2017 i et stort telt i Københavns Nordhavn med Anders Breinholt som vært. Nu er de nominerede offentliggjort, se hele listen nedenfor.

I front blandt de nominerede finder vi Gilli. Den 25-årige rapper er som solist nomineret i fem ud af ni danske kategorier. Gilli er nomineret i kategorierne Årets Danske Solist, Årets Danske Sangskriver og Årets Danske Udgivelse samt til Publikumsprisen og med hele tre sange i kategorien Årets Danske Hit, "Habibi Aiwa", "Helwa" og "Rica". Endelig er han som en del af Molo nomineret til Årets Danske Gruppe.

Traditionen tro er der relativt mange yngre nominerede blandt de nominerede, men vi finder også et par vaskeægte veteraner. Sort Sol, der i år har 40 års jubilæum, er nomineret som Årets Danske Gruppe og i Årets Danske Udgivelse for deres første regulære album i 16 år, "Stor Langsom Stjerne". Og Lis Sørensen, der udgav albummet "Bedre Tider" i foråret, er både nomineret i Årets Danske Solist og til Årets Publikumspris.

 

En interessant tendens i år er fokus på det danske sprog i sangskriverkategorien Årets Danske Sangskriver. Her skriver fire ud af de fem nominerede på dansk, nemlig Katinka Bjerregaard, Gulddreng, Xander og Gilli. Kun Martin Jensen, Lene Dissing, Peter Bjørnskov og Mads Dyhrberg, der sammen står bag Martin Jensens internationale hit "Solo Dance", repræsenterer det engelske sprog i kategorien.

 

Kønsmæssigt er mændende, også traditionen tro, i markant overtal. I alt 11 procent af de nominerede er kvinder.

 

En række af de tidligere års kategorier er i øvrigt sløjfet i år, blandt andre Årets Danske Pop-, Rock- og Urbanudgivelse.

 

Ud over uddelingen af Danish Music Awards Ærespris bliver der i alt uddelt priser i 11 kategorier på aftenen. I langt de fleste kategorier kan man både nomineres på baggrund af enkeltnumre, ep'er og album. Beslutninger om nominerede og vindere besluttes af et todelt akademi af branchefolk, som offentliggøres på aftenen for DMA. Nominerede og vindere i kategorien Årets Danske Hit udvælges automatisk på baggrund af en intern hitliste, som kombinerer streaming, download og radio.

 

Showet transmitteres live lørdag den 11. november på TV 2 og TV 2 PLAY fra klokken 20.00.

 

De nominerede til Danish Music Awards 2017

Årets Danske Udgivelse
Gilli feat. KESI & Sivas – Rica (MXIII/disco:wax)
KESI feat. Benny Jamz – Mamacita (MXIII/disco:wax)
Scarlet Pleasure – Limbo (Copenhagen Records/Universal Music)
Sort Sol – Stor Langsom Stjerne (Sony Music)
Suspekt – 100 % Jesus (TABU/Universal Music)

 

Årets Danske Gruppe
Molo (Grounded/Sony Music)
Nik & Jay (Copenhagen Records/Universal Music)
Scarlet Pleasure (Copenhagen Records/Universal Music)
Sort Sol (Sony Music)
Suspekt (TABU/Universal Music)

 

Årets Danske Solist
Gilli (MXIII/disco:wax)
Gulddreng (Universal Music)
Jacob Dinesen (REO Records/Universal Music)
KESI (MXIII/disco:wax)
Lis Sørensen (Sony Music)

 

Årets Danske Hit
Gilli – Habibi Aiwa (MXIII/disco:wax)
Gilli – Helwa (MXIII/disco:wax)
Gilli feat. KESI & Sivas – Rica (MXIII/disco:wax)
Martin Jensen – Solo Dance (disco:wax)
Scarlet Pleasure – Déjà vu (Copenhagen Records/Universal Music)

 

Årets Nye Danske Navn
Noah Carter (Sony Music)
NODE (Sony Music)
Off Bloom (Universal Music)
Skinz (Warner Music)
Soleima (Parlophone/Warner Music)

 

Årets Danske Sangskriver
Gilli (for bl.a. ”Helwa”, ”La Varrio” og ”Habibi Aiwa”)
Gulddreng (for bl.a. ”Nemt”, ”Ked Af Det”, ”Hva’ Så”, ”Utro”og ”Drikker For Lidt”)
Katinka Bjerregaard (for Katinka ” Vi er Ikke Kønne Nok Til At Danse”)
Martin Jensen, Lene Dissing, Peter Bjørnskov og Mads Dyhrberg (for Martin Jensen ”Solodance”)
Xander (for bl.a. Xander ”Indre By”)

 

Årets Danske Producer
Anders Trentemøller (for Trentemøller ”Fixion”)
Hennedub (for bl.a. KESIs ”God Dag”, ”Consigliere”, ”Mamacita og Gillis ”Habbi Aiwa”, ”Helwa”, ”La
Varrio” og ”Rica”)
Jens Ole McCoy (for bl.a. Noah Carters ”Couch Dreams” og soundtrack til ”Underverden”)
Jonas Vestergaard & Rune Rask (for Suspekts ”100% Jesus”)
Kewan Pádre (for bl.a. Molo feat. Benny Jamz, Gilli og MellemFingaMuzik ”Nu” og ”Udenfor”, Sleimans
”For Evigt Ung” og ”Don Diego” og NODE feat. Stepz ”De Snakker”)

 

Årets Danske Livenavn
Jacob Dinesen (REO Records/Universal Music)
Nik & Jay (Copenhagen Records/Universal Music)
Suspekt (TABU/Universal Music)
Ukendt Kunstner (Forbandet Ungdom/Sony Music)
Volbeat (Universal Music)

 

Årets Publikumsspris
Burhan G (Copenhagen Records/Universal Music)
Gilli - (MXIII/disco:wax)
Lis Sørensen (Sony Music)
MØ (Sony Music)
Rasmus Seebach (ArtPeople)

 

Årets Internationale Udgivelse
Calvin Harris – Funk Wav Bounces Vol. 1 (Sony Music)
Ed Sheeran - Divide (Warner Music)
Frank Ocean – Blonde (Future Classic)
Kendrick Lamar – Damn (Universal Music)
Nick Cave & The Bad Seeds – Skeleton Tree (Playground Music)

 

Årets Internationale Hit
Clean Bandit feat. Sean Paul & Anne-Marie – Rockabye (Warner Music)
DJ Snake feat. Justin Bieber – Let Me Love You (Universal Music)
Ed Sheeran – Shape of You (Warner Music)
James Arthur – Say You Won’t Let Go (Sony Music)
Luis Fonsi feat. Daddy Yankee – Despacito (Universal Music)

 

Herudover uddeles Danish Music Awards’ Ærespris.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA