Nyhed

Jesper Binzer lærer at gå

GAFFA.dk - Alt om musik

D-A-D-forsangeren Jesper Binzer har de sidste par måneder været i gang med at definere sig selv som soloartist, og hans seneste soloudspil handler netop om at definere sig selv.

Musikvideoen til singlen ”Rock on rock on rock” er lavet i samarbejde med Stevan Treshow, der også var med til at lave musikvideoen til D-A-D-singlen ”I Want What She’s Got”, hvor de hårde rockgutter var iført kvindetøj.

I denne video har Binzer også smidt sit signatur-denim-outfit, men dog blot til fordel for et hvidt jakkesæt. Videoen er skudt i et unikt rum i DTU i Lyngby, som ligner en slags koncertoplyst udgave af Charles Xaviers Cerebro-maskine fra X-Men-filmene.


LÆS OGSÅ: Jesper Binzer begiver sig ud på sin første store soloturne

Videoen er også krydret med hjemmeoptagelser af Binzer som barn, hvor man blandt andet ser ham tage sine første skridt, ligesom han nu er i gang med at tage sine første skridt som soloartist.

Baby-Binzer passer også godt ind i sangens tema, der nemlig handler om at lære at definere sig selv og se sig selv vokse op.


Du kan se både baby- og voksen Binzer i aktion herunder.

ANNONCE