Nyhed

Festivalarrangør: "Skal medierne begynde at hylde nazister?"

GAFFA.dk – Alt om musik

En svensk festivalarrangør har kritiseret den svenske Statement Festival for deres udelukkelse af mænd og sammenligner mediedækningen af festivalen med mediernes dækning af nynazisme.

Da den svenske Bråvalla Festival besluttede sig for at holde et års pause, efter anmeldelser om voldtægt på festivalområdet i sommer, besluttede Daniel Åhs Karlsson at starte en ny festival under navnet Bråvalla Love. Den nystartede festival er ment som kærlighedserklæring, hvor ”kærlighed vinder over had”, som initiativtageren skriver i Facebook-begivenheden.

LÆS OGSÅ: Svensk festival aflyser næste år efter sexovergreb


Kritiserer Statement Festival

I går den 11. oktober gik Daniel Åhs Karlsson igen til tasterne. I et indlæg på Facebook, hvor han skriver om festivalens kommende planer, bookede artister og nystartede Kickstarter-kampagne, kommenter han også komiker og radiovært Emma Knyckares initiativ, Statement Festival, som udelukkende byder kvinder, non-binære og transpersoner velkommen.

”Bråvalla Love 2018 handler om respekten for hverandre uanset køn, seksuel orientering, hudfarve og så videre. At have en mandsfri festival kan sidestilles med at have en festival fri for udlændinge,” skriver Daniel Åhs Karlsson og stiller spørgsmål til mediernes dækning af Statement Festival:


”Det gør mig virkelig bange, at vi har nazister marcherende i vores gader, men det gør mig også bange, at vi har venstreradikale feminister i Sverige, der i modsætning til nazismen får gratis mediedækning, hvor initiativet løftes frem og hyldes. Skal medierne også begynde at hylde nazisterne? Så det normaliseres at være nazist, præcis som de forsøger at normalisere mandshad?”

LÆS OGSÅ: Feministisk festival realiseres i Sverige

Flere organisationer tager afstand


Indlægget har fået flere organisationer og bands til at tage afstand fra Karlssons udtalelser. Klubben Arbis Bar & Salonger, der er blevet inviteret til at samarbejde med Bråvalla Love, skriver blandt andet i et opslag på Facebook: 

”I dag publicerede festivalen en pressemeddelelse med holdninger, som vi på Arbis Bar & Salonger absolut ikke bakker op om. I den anledning vil vi ikke længere samarbejde med Bråvalla Love. Afslutningsvis vil vi gerne sige noget, vi allerede har sagt: Vi elsker Emma Knyckares initiativ til en mandsfri festival. Vi håber, det bliver en sindssygt stor succes!”

Arrangør for Bråvalla Love, Daniel Åhs Karlsson, har senere slettet sit indlæg, men det kan læses i sin helhed herunder.


gallery_large

gallery_large

gallery_large


ANNONCE