Nyhed

Sam Smith til Danmark for første gang

GAFFA.dk – alt om musik

Sam Smith giver sin første koncert i Danmark, når han indtager Royal Arena fredag den 20. april.

Billetsalget begynder 27. oktober klokken 10.

Den 3. november udgiver den engelske soulpopsanger Sam Smith albummet The Thrill of It All, den længe ventede opfølger til den massivt succesfulde 2014-debut This Lonely Hour. Førstesinglen, ”Too Good At Goodbyes”, udkom i september og er allerede blevet en stor succes. Singlen har ligget nummer 1 på den engelske og globale Spotify Chart samt nummer 1 på den engelske og amerikanske iTunes-hitliste. ”Too Good At Goodbyes” indtog også The Official UK Chart som nummer 1, og Sam Smith opnåede sin sjette førsteplads i England.


Artiklen fortsætter under videoen

Det er som nævnt tre år siden, at Sam Smith udgav debutalbummet, og siden da er han blevet en af de mest populære navne med over 12,5 millioner solgte albumenheder på verdensplan. Han har vundet store priser såsom en Oscar, en Golden Globe (for James Bond-"Spectre"-temasangen "Writing's on the Wall"), tre Brit Awards og fire Grammyer. På det kommende album, The Thrill of It All, arbejder Sam Smith endnu engang sammen med sin nære ven og samarbejdspartner Jimmy Napes samt kunstnere som Timbaland, Malay, Jason ”Poo Bear” Boyd og Stargate.


GAFFAs anmelder Malena Salvado var begejstret for Sam Smiths debutalbum In the Lonely Hour, som hun tildelte fem stjerner under overskriften "Et talent, der er meget mere end en nyforelskelse".

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Sam Smith: In the Lonely Hour

Sam Smith er manden bag store hits som blandt andre ”Stay With Me”, “Lay Me Down”, ”I’m Not The Only One” og “Writing’s On The Wall”. Til næste år drager Sam Smith på sin The Thrill of It All Tour, der blandt andet bringer ham til Paris, Madrid, Berlin og København, hvor den engelske sanger endelig spiller sin første koncert på dansk jord, når han besøger Royal Arena til april.

LÆS OGSÅ: Interview med Sam Smith: En lille fisk i en stor dam


Sam Smith skulle have givet koncert på NorthSide 2015, men måtte aflyse grundet blødninger på stemmebåndene.

Smith gav koncert på Bråvalla Festival i Sverige i juni 2014, da han lige havde udgivet debutalbummet. GAFFA Sveriges anmelder Mathias Skeppstedt var dog ikke ovenud imponeret og gav kun tre stjerner for koncerten under overskriften "Prof-soul for Idols-generationen".

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Sam Smith, Bråvalla Festival, juni 2014


 

 

ANNONCE