Nyhed

Da MØ var en ungmø

GAFFA.dk - Alt om musik

For to uger siden udgav MØ uden varsel ep’en When I Was Young, og nu har hun den første musikvideo klar.

Titelsangen ”When I Was Young” har netop fået sig en musikvideo med forskellige flimrende klip, der har cirka den samme opløsning som gamle hjemmevideoer og derfor giver en stemning af barndom og nostalgi, selvom det er en nutidig MØ, der optræder i klippene.

LÆS OGSÅ: SURPRISE: Ny ep fra MØ


Klippene viser ungmøen fra en masse forskellige sider, fra at hun går rundt på gaden i smarte outfits, til at hun ligger på en seng i simpelt hvidt tøj omfavnet af røde rosenblade a la en American Beauty.

Selvom sangen tekstmæssigt befinder sig på den mere melankolske side af ep’en, er det dancehall-inspirerede og nærmest cirkus-agtige omkvæd stadig en sikker dansegulvstiltrækker.


ANNONCE