Hiphop-stjernefrøet NODE udgiver single med Sivas

Hiphop-stjernefrøet NODE udgiver single med Sivas

I dag udkommer årets femte single fra den danske hiphop-stjernespire NODE. Singlen er et samarbejde med Sivas.

2017 har været et forrygende år for den danske rapper NODE, der byder ind som et friskt pust i hiphoppens aktuelle afropop-bølge. NODE er blevet nomineret til Årets Nye Danske Navn i dette års Danish Music Awards. Derudover har han mere end 40 millioner streams på Spotify, og i løbet af i år har han udgivet hele fire singler, hvoraf flere har ligget i top 10 på Spotify.

I dag runder han succesåret af med singlen ”Indifférent”. Og der får han assistance af ingen ringere end rapperen Sivas.

Det er ikke noget nyt for NODE at have features på sine sange, og det var helt naturligt, at netop Sivas skulle optræde på denne. Singlen omhandler nemlig et emne, der ligger begges hjerter meget nær.

NODE udtaler om sin nye single og om samarbejdet med Sivas:

– Vi har det godt lige nu, og "Indifférent" handler om, den følelse man har, når alt andet er ligegyldigt, og man bare nyder tilværelsen, som den er lige nu. Det er den følelse, vi endelig har fået, så jeg blev nødt til at skrive en sang om det. Det er et nummer, jeg har glædet mig til at lægge ud til folket. Det er til alle dem omkring mig, der har været med fra starten.

Hør "Indifférent":

NODE vil til foråret 2018 besøge landets fire største byer på en mini-danmarksturné. Her vil man kunne opleve de sprudlende sange med fuldt band på følgende datoer:

Torsdag den 5. april: Radar, Aarhus

Fredag den 13. april: Posten, Odense

Lørdag deb 14. april: Studenterhuset, Aalborg

Onsdag den 18. april: Lille Vega, København

Hør NODEs øvrige 2017-singler her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA