Gulddreng er ikke helt død

Gulddreng er ikke helt død

I dokumentarserien Gulddreng vs. Malte, som havde premiere på DR3 tilbage i september, offentliggjorde Malte Ebert, at det er slut med Gulddreng. ”Du troede, jeg var færdig” har han nu skrevet på sin Facebookside sammen med offentliggørelsen af en ny single.

Et gammelt udtryk lyder, at ”it ain’t over till the fat lady sings”, men i Gulddrengs tilfælde gælder det, at det ikke er ovre før efter hans kommende koncert i Royal Arena den 2. februar. Derfor kan guldfans glæde sig over, at der netop er kommet en ny gylden single på gaden.

LÆS OGSÅ: Det er slut med Gulddreng

På sin Facebookside har Gulddreng delt en video, hvor han spiller et akustisk stykke af den nye sang ”Ensom”, mens en kvinde sidder overfor ham og scroller igennem diverse medier.

Artiklen fortsætter under videoen.

Den korte video illustrerer også meget godt sangens tema, hvor Gulddreng synger til en pige, som han følger, fordi hun har mange likes, og beder hende om også at følge ham.

Hvis du også er ensom – en som godt kunne bruge et nyt Gulddreng-hit – så kan ”Ensom” streames her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA