Aksglæde medbringer spændende tour-support

Aksglæde medbringer spændende tour-support

Den unge sanger og sangskriver Jacob Aksglæde aka. Aksglæde kommer forbi 10 danske byer på sin Fortrudte Fortielser-danmarksturné.

Aksglæde drager denne uge på efterårstour som bringer ham rundt i 10 danske byer og nu annoncerer han ydermere, at han medbringer nogle venner som support - Ponti og Sherpa. Aksglæde er topaktuel lige nu med EP’en Fortrudte Fortielser. 

LÆS OGSÅ: Aksglæde – Bittersød pop fra den musikalske farvepalet

Artiklen fortsætter under billedet

 

10 dage til tour-start! Glæder mig til at spille for jer Har I fået billetter? #aksglæde #koncert #tour #køligcampari

Et opslag delt af Aksglæde (@aksglaede_musik) den

Ponti er at finde som support på hele Aksglæde touren, hvor også Aarhusdrengene i Cousin spiller med i Aarhus og Aalborg.

Københavnske Ponti holder af nostalgien. 23-årige Emil ´Ponti´ Pontoppidan, bliver inspireret af danske kunstnere som Steppeulvene, Anne Linnet og Lars H.U.G, der især træder frem i sammenhæng med Pontis fokus på melodien, kærligheden til det danske sprog og guitarernes markante plads i lydbilledet.

Lyt til Ponti her:

Lyt Cousin her:

I København kan publikum se frem til et brag af en fest, da man foruden Aksglæde og Ponti også kan opleve koncert med Sherpa.

Sherpa vandt i sommers DRs Karrierekanonen og består af Carsten Sherpa og Tore Nissen. Duoen laver dramatisk pop hvor man føler universet åbner sig over én mens man drifter af sted til deres fængende melodier. Sherpa udgiver førstesinglen "Fornever" fredag den 24. november.

Se Sherpa optræde på SmukFest her:

Se Aksglæde:

GAFFA tog en snak med den velklædte dansemus i forbindelse med ep'ens udgivelse, hvor Aksglæde selv beskrev sin musik som kantet og dansabel pop: ”Som menneske er jeg nok en mellemting mellem humoristisk og melankolsk. Derfor opstår der ofte en bittersød stemning i min musik, som både favner noget ironisk og noget oprigtigt."

Oplev Aksglæde her: 

16.11. Plantagehuset, Thisted

17.11. Von Hatten, Randers

18.11. Tøjhuset, Fredericia

23.11. Nygadehuset, Aabenraa

24.11. Bygningen, Vejle 

25.11. Walthers, Skanderborg

30.11. Radar, Aarhus

01.12. Studenterhuset, Aalborg

02.12. Studenterhus, Odense

07.12. VEGA, København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA