Nyhed

Let på tå og hårdt i ny QOTSA-video

GAFFA.dk - Alt om musik

Queens of the Stone Age-forsangeren Josh Homme danser sig igennem ny musikvideo fyldt med scene- og kostumeskift - og djævlesymbolik.

Queens of the Stone Age overraskede med den yderst dansable førstesingle ”The Way You Used To Do” fra deres seneste album "Villains". Nu har bandet imidlertid udvidet med en musikvideo, der viser en Josh Homme, der er lettere på tå end nogensinde før. Han har kridtet danseskoene med frække moves og komplementeres en elegant ballerina. Samtidig har videoen dog stadig en mørkere side med headbangende rocktøser, pentagrammer og djævlehorn i panden på bandets øvrige medlemmer. Alt i alt kan det kaldes en feberdrøms sataniske danserituals-ekstravaganza.

LÆS OGSÅ: NorthSide klar med flere kunstnere


De dystre elementer kan måske være for meget for nogle, men til dem siger Josh Homme:

– Døren er der. Hvis nogle af de mere snæversynede føler sig truffet, så er der bare mere plads på dansegulvet, hvor de åbensindede kan give slip. Det har været ånden i Queens of the Stone Age og det rum, vi har arbejdet på at skabe siden dag et.

LÆS OGSÅ: Møgbeskidte dansesko fra den amerikanske ørken


Videoen indeholder desuden en lang række af scener, kostumeskift og komplicerede danserutiner, men på trods af de mange elementer blev videoen indspillet på blot en enkelt dag.

Du kan se Josh Hommes danseevner i videoen herunder:


ANNONCE