VETO annoncerer længe ventet album – varm op med video

VETO annoncerer længe ventet album – varm op med video

Veto annoncerer i dag deres længe ventede fjerde studiealbum 16 Colors, som udkommer den 9. februar 2018. Førstesinglen “I Am Here” udkom i oktober, og den suppleres i dag af en animeret og dystopisk musikvideo.

You say yes, I say yes! I lang tid har der været helt stille i Veto-land, men nu er der igen og helt bogtaveligt talt lyd fra det højenergiske elektro-rockband:

16 Colors har været en form for overordnet symbol for pladen. Det henviser til de 16 farver, der er navngivet i HTML-specifikationen og dermed til den palet, som er en grundlæggende farvegiver i vores færden online. De 16 farver går igen i de tidlige computere og styresystemer. De repræsenterer et stort skridt frem fra de to-farvede systemer i computererens tidlige liv, mens det stadig er en begrænset palette. For mig er begrænsningen i farverne, vi ser – forudvalgt for os eller selvvalgt – afgørende for vores forståelse af verden, og det er den problematik, jeg har ønsket at behandle på albummet,” beretter sanger Troels Abrahamsen.

Den animerede musikvideo jonglerer da også mellem et barnligt og komplet dystopisk udtryk. Gennem et udefinerbart mørke bevæger en mærkværdig edderkop-lignende skikkelse sig langsomt gennem landskabet. Udtrykket er mareridtsagtigt, mens "I Am Here" ruller derudad.

Stills fra musikvideoen til "I Am Here". 

Artiklen fortsætter under billederne. 

gallery_large

gallery_large

gallery_large

Sidst i oktober sendte Veto en teasende video ud i cyperspace og varslede således langt om længe ny musik:

"Kære venner. Vi har arbejdet, og I har været tålmodige. Du skal vide, at vi på fredag udgiver en ny sang. Den hedder “I Am Here”. Kærligst, VETO."

LÆS OGSÅ: Disse kvindelige musikere omsætter for mest

Tilbage i foråret meldte Veto da også deres tilbagekomst på Facebook. De spillede efterfølgende på Heartland Festival i sommer, og i 2018 vil de blandt andet gæste Skråen i Aalborg, foruden VoxHall i Aarhus, Magasinet i Odense og Store Vega i København. GAFFAs Ole Rosenstand Svidt kvitterede for Heartland-koncerten med fem ud af seks stjerner og ordene:

"I front synger Troels Abrahamsen ekspressivt og fremragende, på én gang melankolsk og udadvendt, og man kunne næsten få den tanke, at han havde konkurreret med førnævnte Silas Bjerregaard om, hvem der kan kalde sig den mest følsomme elektrorocksanger i Danmark. Hans karakteristiske gestikuleren og viklen mikrofonledningen omkring armen er dog helt hans egen."

LÆS OGSÅ: Morrissey i modvind: "Alle musikere har haft sex med mindreårige"

Selvom der skulle gå næsten fem år, er der til stadighed høje forventninger til det populære elektro-rockband. Det bliver spændende at se, om det nye albumudspil kan indfri dem.

Se musikvideoen til "I Am Here" herunder.


 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA