Nyhed

Beder Kurt Cobain ”brænde i helvede” for plagiat

GAFFA.dk – Alt om musik

Tidligere keyboardspiller for Marilyn Manson, Stephen Bier, er gået til angreb mod Kurt Cobain over sociale medier, da han anklager det afdøde rockikon i forbindelse med en velkendt plagiat-beskyldning.

Stephen Bier, der er bedre kendt under kunstnernavnet Madonna Wayne Gacy eller kaldenavnet Pogo, var keyboardspiller for Marilyn Manson i perioden 1989-2007. Herudover er han kendt for at chokere med sine udtalelser, for eksempel tidligere i år om Chester Benningtons og Chris Cornells selvmord:

“Well everything comes with a fucking price, and if you can’t handle the rock world, and the depression or drugs or whatever, don’t get into it to start.”


LÆS OGSÅ: Linkin Park dedikerer nyt livealbum til Chester Bennington

Nu har Pogo udtalt sig om et andet ikon, der er afgået ved døden, nemlig Kurt Cobain. Ifølge musikmediet Alternative Nation anklager han Cobain for plagiering ved at pege på ligheder mellem Nirvanas ”Smells Like Teen Spirit” og ”Godzilla” af Blue Oyster Cult, samt flirten mellem ”Come As You Are” og Killing Jokes ”Eighties”.

Dette er nok ikke nyheder for den trofaste Nirvana-fan. Men for Pogo virker det til at komme som en overraskelse – og i den grad, at han i et opslag på Facebook, der ifølge Alternative Nation senere er blevet slettet, gik til angreb mod rockikonet:


”Burn in Hell Kurt,” skriver han i et opslag og skal senere have skrevet:

”And this is why you kill yourself, because you’re a fucking thief.”

Hårde ord? Faktum er dog, at de ovennævnte sange bærer klare ligheder. Lyt til dem herunder.


LÆS OGSÅ: Analyse: Der bliver skrever færre triste sange

ANNONCE