Nyhed

Dr. Dre afslører udgivelsesdato på Eminem-album

GAFFA.dk – alt om musik

Eminems mangeårige producer Dr. Dre har nu offentliggjort udgivelsesdatoen på det kommende Eminem-album.
 
Albummet, der har titlen "Revival", er blevet markedsført blandt andet gennem fiktive medicinreklamer, og det er netop en sådan reklame, Dr. Dre har lagt op på sin Instagram-profil. Her fremgår det, at albummet udkommer 15. december. "Brug det efter din læges forskrifter," skriver Dr. Dre ved reklamen.
 
 

Use as prescribed by your doctor. @eminem

Et opslag delt af Dr. Dre (@drdre) den

 
"Revival" bliver Eminems niende studiealbum og udgør tredje del af en trilogi, som i 2009 blev indledt med "Relapse" og i 2010 fulgt op af "Recovery". Han har dog udsendt et album siden da, nemlig det tilbageskuende "The Marshall Mathers LP 2", som udkom i 2013.

Eminem udgav 10. november første single fra albummet, nemlig klaverballaden "Walk on Water" fremført som duet med Beyoncé.
 

 


ANNONCE