Nyhed

Her er de 10 mest streamede julesange i Danmark

GAFFA.dk – Alt om musik

December nærmer sig med hastige skridt, og det er for mange en tid, hvor ørerne skal tilfredsstilles med lyden af mange velkendte juleklassikere. Faktisk er Danmark et af de lande, hvor vi lytter mest til julemusik, og vi dyrker både lokale og internationale stjerner over højttalerne.

I anledning julemåneden har Spotify indsamlet data fra december 2016 om musikelskeres julevaner verden over. Streaming af julemusik stiger nemlig med hele 350 procent på verdensplan i december måned, viser Spotifys data. Der er i alt 18 millioner brugerskabte playlister med julemusik på Spotify, og i gennemsnit streamer kvinder 40 procent mere julemusik end mænd op til højtiden.

Det er især i de nordiske lande, at antallet af lytninger til julemusik går i vejret. Island er det land, hvor der lyttes mest til julemusik efterfulgt af Norge, Sverige og Danmark på en fjerdeplads. Bundskraberne viser sig at være Argentina, Uruguay og Brasilien.


LÆS OGSÅ: Sia serverer musikalsk risalamande på vellykket juleudspil

Måske ville du tro, at når danskere skal finde julens sange frem, så går de efter velkendte numre som Mariah Careys ”All I Want for Christmas Is You” eller Michael Bublés ”It’s Beginning to Look a Lot Like Christmas”. Det gør de også, men faktisk er det Gulddrengs ”Guld Jul” fra 2016, der er på toppen af de mest streamede julesange i Danmark. Dog er Mariah Careys klassiker den mest streamede julesang på Spotify nogensinde på verdensplan med mere end 215 millioner afspilninger, og Michael Bublé er til gengæld den mest populære kunstner på juleplaylister.

De 10 mest streamede julesange i Danmark:


  1. Gulddreng - Guld Jul
  2. Wham! - Last Christmas
  3. Mariah Carey - All I Want for Christmas Is You
  4. Justin Bieber - Mistletoe
  5. Ariana Grande - Santa Tell Me
  6. Julie Berthelsen og Martin Brygmann - Jesus & Josefine
  7. Voices of Christmas, CHS All Stars og Britney Spears - My Only Wish (This Year)
  8. Chris Rea - Driving Home for Christmas - 2009 Remastered Version
  9. Drengene Fra Angora - Jul i Angora
  10. Band Aid - Do They Know It's Christmas? - 1984 Version

Vi ønsker Gulddreng tillykke med sejren og takker for julehyggen. Lyt til GAFFAs playliste med de 10 mest streamede julesange i Danmark herunder.

ANNONCE