Rost af Rolling Stone-legende: Danske Alcabean klar med ny video

Rost af Rolling Stone-legende: Danske Alcabean klar med ny video

Den danske støjrockgruppe Alcabean har haft god vind i sejlene det sidste år, og nu er de klar med en ny single, "Bloody Pose", og en tilhørende video. Se videoen nedenfor.

Der gik kun ganske få dage, fra de to Espergærde-brødre Victor og Julius Ryle Schack lagde deres første sang på Soundcloud, dengang under navnet John Alcabean, til det engelske Clash Magazine fik øjnene op for de unge drenges talent.

Senere fulgte interesse fra flere engelske medier, udgivelse af ep'en Real Life Fiction og en koncert på Spot Festival 2017, som for første gang præsenterede Alcabean som en kvartet. På et fyldt HeadQuarters stod blandt andre den legendariske musikjournalist David Fricke (Rolling Stone Magazine), som straks blev forelsket i drengenes rå lyd. Han fik fat i deres ep og spillede hjemme i USA flittigt musikken i sit eget radioprogram på Sirius XM. Alcabean var også med på Frickes Spotify-playliste med fem højdepunkter fra Spot – de andre var Savage Rose, Teitur & Nico Muhly, The Warmongers og Childrenn.

Nu er Alcabean klar med deres nye single, "Bloody Pose", der byder på fræsende støjguitarer, pumpende bas, hårdtslående trommer, ungdommelig vokal og en tekst, der sætter fokus på de sene teenageårs stigende forventningspres og identitetsforvirring.

"Bloody Pose" er den første singleforløber for bandets kommende ep, Head Down, som udkommer på det nystartede pladeselskab We Are Suburban. Et pladeselskab udsprunget af musikkollektivet Suburban Music Collective, som Alcabean er en del af.

Tilbage i 2016 spillede Alcabean, dengang under navnet John Alcabean, til Offspring Festival i Tivoli. Her uddelte GAFFAs anmelder Helena Lütken fire stjerner og skrev blandt andet:

"Det er til at forstå, hvorfor det unge band støt stiger i popularitet. Koncertens første nummer lagde hårdt ud med tung distorted guitar, åbne hi-hatte på trommesættet og en basgang der buldrede derudad. Musikalsk lyder bandet som en fusion af Interpols tidlige musik, Smashing Pumpkins på ”Siamese Dream” og små elementer af Placebo, hovedsageligt på grund af forsanger og guitarist Victor Ryle Schacks vokal, der godt kunne sammenlignes med en mere rå og upoleret version af Brian Molkos." Læs hele anmeldelsen her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA