Nyhed

Nyt livealbum: Essensen af Jonah Blacksmith anno 2017

GAFFA.dk - Alt om musik

I dag er der udkommet et nyt livealbum fra nordjyske Jonah Blacksmith. Albummet Twenty Seventeen indeholder optagelser fra nogle af årets store øjeblikke.

For det syv mand store band Jonah Blacksmith handler det netop om momenterne og måden, man deler musikken med andre på, og det er netop disse unikke og umiddelbare momenter, de gerne vil give lytteren mulighed for at genopleve på det nye album.

– Når vi optræder, er det vigtigt for os, at barrieren mellem publikum og scene nedbrydes. Det er vigtigt for os, at der på scenen skabes en naturlig og indbyrdes energi af hjemmelighed, humor og nærvær, der udligner den forestilling om, at man skulle være bedre og vigtigere, når man står på en scene. Den indbyrdes energi, der skabes, når vi spiller live, er den energi, vi ønsker kommer til udtryk på albummet, fortæller bandet.


LÆS OGSÅ: Syv nye navne til Tønder Festival

Den første single fra albummet, ”A Song to the Sea” er optaget på en solbeskinnet aften, hvor bandet spontant inviterede til fest på stranden umiddelbart efter deres koncert på Vancouver Folk Festival. Her blev hjemve og livsglæde forenet i et uforglemmeligt øjeblik, hvor såvel billede og lyd blev indkapslet og foreviget med vind i mikrofonerne.

Herunder kan du se musikvideoen til ”A Song to the Sea” og tracklisten til hele albummet Twenty Seven.

1. A Song to the Beach (Jericho Beach)


2. Daughter of Jonah (Smukfest)


3. I Am King (Bygningen)

4. Ghost (Tønder Festival)

5. In Faded Lights (Kulturmaskinen)


6. Downtown (Vancouver Skyline)

7. Are You OKay? (Tønder Festival)

8. Once You Love Me (Smukfest)


9. Off the Track (Skovdalen)

10. In the Middle of Nowhere (Tønder Festival)

ANNONCE