Julekalender låge 3: Hør årets bedste sang ifølge Sort Sol

Julekalender låge 3: Hør årets bedste sang ifølge Sort Sol

GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2017. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Sort Sol, som i år har udgivet deres første regulære album i 16 år, Stor Langsom Stjerne og givet talrige koncerter, begge dele til masser af roser. I november modtog de IFPIs Ærespris ved Danish Music Awards, samme måned som de kunne fejre 40 års jubilæum for deres første koncert.

3. IC3PEAK 'Грустная Сука’ (Sad Bitch)

Guitarist Lars Top-Galia fortæller: – Vores kalendervalg falder på den russiske post-witch-house-duo IC3PEAK med sangen: 'Грустная Сука

Da Steen og jeg arbejdede med at færdiggøre Stor Langsom Stjerne i Avast! Studios i Seattle, hen over nytåret 2016/2017, havde vi et kortvarigt samarbejde med duoen YourYoungBody – Emily Cripe & Killian Brom – vedrørende c-stykket i sangen "Nocturnal Creature".

Undervejs udvekslede vi musik, og hér lyttede vi eksempelvis til Ic3peak – den gode oplevelse vil vi gerne dele med GAFFAs lyttere og læsere i julekalenderen 2017.
 
 
Hør hele julekalenderen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA