Nyhed

Julekalender låge 12: Hør årets bedste sang ifølge Velvet Volume

GAFFA.dk – alt om musik

GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2017. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med rocktrioen Velvet Volume, som i år har udgivet deres meget roste debutalbum Look Look Look!, radiohittet med blandt andet titelnummeret og "Leap Into Heaven", spillet på Spot Festival og været på efterårsturné.

LÆS OGSÅ: Så langt grænserne kan strækkes – anmeldelse af Velvet Volumes album Look Look Look!

12. Wolf Alice: Don't Delete the Kisses


Gruppen fortæller: – Det her er et nummer der har været på konstant repeat i flere uger. Vi havde hver især hørt Wolf Alice, uden hinanden vidste det. 

– Jeg var bare faldet over deres første album for et stykke tid siden. Og det her nummer er fuldstændig vanvittigt godt skrevet! Meget intens stemning, siger sanger og guitarist Noa Lachmi.

– Jeg hørte nummeret i forbindelse med et Twin Peaks-projekt, da det har en meget Lynch-agtig feeling over sig. Det er en kærlighedshistorie omkring det forvirrende og fantastiske i at blive forelsket. Teksten er enormt ærlig, fortsætter trommeslager Nataja Lachmi.

Hør hele kalenderen nedenfor:



 
ANNONCE