Nyhed

Lyt: Jærv fortolker Linnet og Ditlevsens "Barndommens Gade"

GAFFA.dk – alt om musik

Den danske elektropopduo Jærv har netop udgivet en fortolkning af Anne Linnet-klassikeren "Barndommens Gade" med tekst af Tove Ditlevsen. Hør sangen nedenfor.

Idéen til fortolkningen opstod under de afsluttende produktionsfaser med den nyligt udgivne ep Smuk & Ond, hvor Amanda Glindvad (vokal) og Mathias Pedersen Smidt (synths og produktion) faldt i snak om inspirationskilder og yndlingssange. "Barndommens Gade" fra 1986 var en klar favorit for dem begge, med kombinationen af Anne Linnets energi og melodiske sans samt Tove Ditlevsens ærlige digtforlæg fra 1942. På dette tidspunkt var de ikke opmærksomme på, at Tove Ditlevsen den 14. december ville være fyldt 100 år, så det må siges at være et meget passende sammentræf.

“'Barndommens Gade' er for os samtlige minder om opvækst på godt og ondt destilleret ned til små fire minutters sylespids popmusik. Vi kan begge huske den fra langt tilbage, og det var både spændende og ærefrygtindgydende at give sig i kast med en nyfortolkning af sangen”, udtaler Amanda og Mathias.


Jærv har i år som sagt udgivet deres anden ep, Smuk & Ond og givet talrige koncerter, ligesom de optrådte til uddelingen af Kronprinsparrets Priser i Jysk Musikteater i Silkeborg i november.

Hør Jærvs fortolkning af "Barndommens Gade" her.

Og bare lige for en god ordens skyld Anne Linnets originalversion:

ANNONCE