GAFFA.dk – alt om musik
Da 2017 randt ud, var de et af de få engelske guitarbands, der sneg sig med i toppen på magasiner og sites' lister over årets bedste albums. Forud for deres udsolgte koncert på Lille Vega har GAFFA talt med Wolf Alice-frontfigur Ellie Rowsell om ”Visions of a Life” og rollen som markant guitarband.
Hvor debutalbummet fra Wolf Alice, ”My Love is Cool”, havde en klar og enslydende rockklang, har bandet taget et skridt i retning af et mere varieret udtryk på opfølgeren ”Visions of a Life”. Der er dog ikke et bevidst stil-valg fra bandets side.
– Hvis du lytter til de to første singler, ”Yuk Foo” og ”Don’t Delete the Kisses” (se videoerne nedenfor, red.), er der ret langt. Vi valgte ”Yuk Foo” som første single, fordi den er sjov at spille live og har været med os til koncerter i et stykke tid. Jeg havde skrevet en række sange i den stil; korte, punkede energiudladninger. Og ”Don’t Delete the Kisses” mente vores pladeselskab ville kunne få meget airplay i radioen. Men vi gik ikke i studiet med den tanke, at vi skulle variere vores udtryk. Jeg synes, vi ligger ret stabilt i segmentet ”indierock”, mener Ellie Rowsell.
Indspilningen af albummet var ifølge Rowsell en smertefri proces.
– Folk havde jo advaret os om hele ”det svære andet album”-tingen, men det oplevede jeg virkelig ikke. Siden debuten er vi både blevet bedre musikere og bedre sangskrivere, og producer Justin (Meldal-Johnsen, Nine Inch Nails, Raveonettes, Beck m.fl.) gled ind som nærmest et femte medlem. Det var virkelig nemt.
Pligt som kunstner at gøre noget
Wolf Alice er blandt de engelske bands, der har blandet sig i den politiske debat de seneste år. Ellie Rowsell var aktiv fortaler for Labour-kandidaten Jeremy Corbyn, og bandet har engageret sig i en række kampagner og dedikeret både musik og tid til velgørenhed. Ifølge Ellie Rowsell er det nærmest din pligt som musiker:
– Hvis jeg med noget, jeg siger, eller ved at give min tilladelse til brug af vores musik eller designe en T-shirt, kan gøre en forskel, så ser jeg det som min pligt at gøre. Jeg er lige nu et meget privilegeret sted, og hvis en time af min tid kan skaffe tusindvis af pund til en god sag, så gør jeg det. For mig er det helt logisk.
At bandet på den måde har engageret sig, har skabt reaktioner, både positive og negative.
– Da jeg udtalte mig positivt om Corbyn, dukkede der en masse forfærdelige beskeder op på vores Facebook-side. Vi skulle bare holde kæft og spille musik, og vi var nogle fucking venstreorienterede hippier. Det overraskede mig faktisk. Man befinder sig tit i et ekkokammer, hvor man er sammen med mennesker med samme meninger. Men at så mange mennesker, på en ofte ret ubehagelig og aggressiv facon, følte behov for at lange ud efter os… sådan er det åbenbart.
Trainspotting
En af de andre ting, der gjorde 2017 særligt for Wolf Alice var, at nummeret ”Silk” fik eksplosiv eksponering, da nummeret ikke bare var med på soundtracket til, men også var markant med i traileren for filmen Trainspotting 2.
– Det var stort. En af filmens producere havde en datter, der var stor Wolf Alice-fan, og så spillede hun nummeret for ham, og han følte, at det passede perfekt ind. Så det var både en stor ære og en stor overraskelse – det var jo ”bare” et albumtrack, som ikke havde fået speciel opmærksomhed. Man kunne bestemt godt mærke det på antallet af streams, slutter Ellie Rowsell.
Og det kan der være noget om. I hvert fald er ”Silk” pt. det næstmest streamede Wolf Alice-nummer på Spotify.
Wolf Alice spiller fredag den 19. januar i Lille Vega.
Varm op med videoerne til "Yuk Foo" og "Don't Delete the Kisses":
