Nyhed

GAFFA-Pris-vinderne Suspekt: – Nu skal vi altså på forsiden

GAFFA.dk – alt om musik

Selvom Suspekt, der er kendt for et farverigt sprog, ikke er helt grønne i forhold til det der med at vinde priser, så betyder det alligevel noget for de tre Albertslund-drenge at have vundet Årets Danske Hiphop-Udgivelse.

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen – Og vinderne er...

Hvordan vil I takke de læsere, der har stemt på jer?


Bai-D: – Vi vil gerne sige tak! Priser er jo ikke noget, vi forventer at få. Så det er mega dejligt, at folk har stemt på os. Jeg tror, at alle priser er forskellige. Men det, at folk stemmer på os, det betyder rigtig meget.

Hvad betyder det for jer, at det netop er GAFFAs læsere, der har givet jer prisen for Årets Danske Hiphop-Udgivelse?

Bai-D: – Da vi var børn, læste vi den lille strip om hiphop nede i bunden af bladet, som vi fik nede på biblioteket. Der var måske kun 10 x 10 cm om hiphop i bladet, og nu står vi her med en pris, det er fantastisk.


Orgi-E: – GAFFA har været en del af musikbranchen i mange år og var faktisk et af de første medier, der skrev om os, så det er klart, at…

Bai-D (afbryder): – At de så aldrig har givet os en forside, det er noget andet (griner).

Orgi-E (griner): – Ja, jeg synes, det er på tide, at Årets Danske Hiphop-Udgivelse får en forside.


Hvad skal I lave i 2018?

Orgi-E: – Vi skal på forsiden af GAFFA!

Bai-D: – Ja, vi skal lave musik og på forsiden af GAFFA.


Se hele showet her:

 


 

 

ANNONCE