Nyhed

Video: Spot-aktuelle De Underjordiske spreder retro-vibes

GAFFA.dk - Alt om musik

“Saskorus” hedder den nye single, der er andet udspil fra den kommende De Underjordiske-plade.

De høstede ros i spandevis for debutalbummet Ind i flammerne, og nu følger altså den svære toer. Det mærker man dog ikke på det nyeste udspil, hvor De Underjordiske fortsætter i samme gode dansksprogede rock'n'roll stil – der er faktisk bare endnu mere gang i den, end der måske har været før.

Der er dømt langt hår, pelsfrakker, og retrovibes i den nye musikvideo til andensinglen. Den indvolverer også en neon-oplyst bil og en masse planter, se selv hvordan det hænger sammen i videoen ovenfor.

LÆS OGSÅ: De underjordiske kommer op til overfladen (anmeldelse af koncert 2018)

Det kommende album Flænger i Luften udkommer den 6. april, og alt tyder på, at det kunne blive et stort år for det danske band, der ud over at spille på Spot Festival (sammen med navne som Saveus, Baest og Hugo Helmig) også giver koncert i KBH på Hotel Cecil den 14. april. Bandet har for nylig også spillet på by:Larm-festivalen i Oslo.

ANNONCE