Nyhed

27 nye navne til Roskilde Festival

GAFFA.dk – Alt om musik

27 nye navne er klar til Roskilde Festivals to små scener Rising og Countdown og fuldender dermed vækstlagsprogrammet.

Alcabean, Ellis May, Jada og Sista Bossen er blandt de 27 nordiske navne, der offentliggøres til Roskilde Festivals to scener for unge og fremadstormende kunstnere fra vækstlagene. Den fulde plakat til festivalen offentliggøres 5. april.

Det bliver i alt 43 unge, nordiske navne, der i år debuterer på Roskilde Festivals to vækstlagsscener.


Dermed kan de følge i fodsporene på navne som Nephew, MØ, The Minds of 99, Phlake, Baby in Vain og Benal, som alle var forbi festivalens vækstlagsscener, før de fik gennembruddet til et stort publikum og rykkede videre til festivalens store scener.

I løbet af festivalens tre første dage spiller de deres koncerter på scenerne Rising og Countdown, der begge er placeret midt i festivalens campingby.

LÆS OGSÅ: Roskilde annoncerer spilledage for udvalgte kunstnere


Dagens 27 nye navne byder på alternativ rock fra Alcabean, drømmepop fra Ellis May, festrock fra Sista Bossen og drømmende pop fra Jada. De slutter sig til tidligere offentliggjorte Iris Gold og Slægt, der allerede har indledt året med flotte koncerter i både Danmark og udlandet.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger:

"Som Nordens største festival ser vi selv en stærk forpligtelse til at bruge festivalen som en platform, der kan løfte de nordiske stjernefrø højere op. Udbuddet af musik er enormt, så én af vores fornemmeste opgaver er at spotte de kunstnere, som endnu ikke får den fortjente eksponering. Vi er overbeviste om, at aktuelle navne som Alcabean, Ellis May, Jada og Sista Bossen vil vinde mange nye fans, når de møder Roskilde Festivals nysgerrige og musikhungrende publikum til sommer."


Det er disse 27 navne, som i dag offentliggøres til Roskilde Festival

Addisabababand (DK)
Albin Lee Meldau (SE)
Alcabean (DK)
Artigeardit (DK)
Clarissa Connelly (DK)
Ctrls (DK)
Dirt Forge (DK)
Ecstasy In Order (DK)
Eera (NO)
Ellis May (DK)
Fraads (DK)
Holm (DK)
Jada (DK)
Jakob Ogawa (NO)
Konni Kass (FO)
Loke Deph (DK)
Luster (DK)
Lyra Valenza (DK)
Maraton (NO)
Miriam Bryant (SE)
Mount Liberation Unlimited (SE)
Sista Bossen (DK)
Tan (DK)
Daniel Savi (DJ) (DK)
Discothèque Mobumfe (DJ) (DK)
Tight Cherry (DJ) (DK)

Hovednavne som Eminem, Gorillaz, Bruno Mars, David Byrne, Fever Ray, Stormzy, My Bloody Valentine, Nine Inch Nails, Nephew, Benal og First Aid Kit er i forvejen føjet til årets Roskilde Festival-program.


ANNONCE