Nyhed

Smukfest-aktuelle Shawn Mendes er tilbage i fremragende stil

GAFFA.dk - Alt om musik

Den charmerende singer/songwriter Shawn Mendes er tilbage med ny musik – hør singlerne "In My Blood" og "Lost In Japan" her. 

De nye singlers ankomst blev meldt af sangeren selv på Twitter, hvor han tidligere denne måned delte en GIF af datoerne den 22. marts og den 23. marts. Før den 23. marts vidste man dog ikke, at det var endnu en single, der ville blive udgivet, nemlig "Lost in Japan".

En sang, der fortsat er smuk, på den måde Mendes stemme kan gøre det, men også tager singer/songwriteren over i en mere festlig pop-retning end de triste kærlighedssange, man ellers kender ham for. En overgang, der lykkes på bedste vis for Mendes. 


Sangeren gik fra internet-fame til andetalbummet Illuminate i 2016, der sidste år lå i top 10 over mest streamede albums i Danmark. Det var specielt singlen "Stiches", der brølede pop-stjernestøv ud gennem verdens radiokanaler tilbage i 2014 og satte Shawn Mendes på kortet i den internationale musikverden.

Både 2016 og 2017 har altså været store år for Mendes, der blandt andet har været forbi BBC Radio 1 Live Lounge og givet følgende cover af Drakes "Fake Love" fra albummet More Life, en optræden hvor Mendes, ligesom på sine egne projekter, demonstrerer sin vokalstyrke. Arbejder det hele mon hen imod et nyt album fra Mendes i den nære fremtid, eller er det endnu for tidligt? Vi håber på mere fra den talentfulde sanger.



Illuminate fik fem store stjerner af GAFFAs anmelder, som blandt andet skrev om Mendes: "Vær ikke tilbageholdende overfor hans unge alder, dette album er ikke som hans jævnaldrenes. Der er så meget nerve i hans musik, at det aldrig løber løbsk. Læn dig tilbage, nyd de skønne opbygninger i sangene og lad hans fløjsbløde vokal komme under huden på dig."

Shawn Mendes spiller dette år på Smukfest som headliner torsdag den 9. august. Hør de nye singler her, og glæd dig (forhåbentlig), til mere Mendes dette år: 



ANNONCE