Nye navne til Smukfest

Nye navne til Smukfest

Tom Jones, Ecca Vandal, Peter Sommer, Aqua, Bikstok, Turboweekend, Baest og mange flere klar til Smukfest 2018.

I toppen befinder sig legenden Tom Jones, der nok skal få gang i publikum om lørdagen med sin variation af soul, rock og blues. Den australske sangerinde, sangskriver og performer Ecca Vandal giver sin første danske koncert nogensinde, når hun gæster bøgeskoven. 

De to internationale gæster får følgeskab af en lang række danske navne, heriblandt lokalopvoksede Peter Sommer & Tiggerne, der er aktuel med det storroste album Elskede at drømme, drømmer om at elske, Turboweekend, der runder Smukfest på deres farvel-turné, Aqua, Ude af Kontrol, Bikstok, Off Bloom og Node. I den hårde ende af genreskalaen kan publikum både opleve Defecto og Baest.

LÆS OGSÅ: Smukfest offentliggør hovedparten af programmet

Blandt de øvrige, tidligere offentliggjorte optrædende på årets Smukfest kan nævnes Jethro Tull (Ian Anderson og co. på 50 års jubilæumsturne), Bananarama (engelsk popmusiks store firser-fænomen tilbage i den oprindelige opstilling), Inner Circle (reggaeveteranerne fra Jamaica), Lil Kleine (hollandsk hiphop-komet) og ItaloBrothers (tyske technostjerner). I den mere kuriøse afdeling kan nævnes tyske FabMorvan med en fortid i 80'er-duoen Milli Vanilli, der blev ramt af en skandale, da det blev afsløret, at Morvan og hans nu afdøde kollega Rob Pilatus blot var blikfang og mimede til alle deres sange, som blev sunget af andre. Fab Morvan gik herefter solo, og han skulle nu selv synge.

Af danske kunstnere på programmet finder vi Kim Larsen (der meldes i god form og klar til sommeren 2018 – hvor han giver sin eneste festivalkoncert på Smukfest), D-A-D, Gilli, Kesi, Karl William, The Minds of 99, Carpark North, Jacob Dinesen, Phlake, Benal, Noah Carter, Marvelous Mosell, Medina, Mew, Hanne Boel, Michael Falch, Poul Krebs, Infernal, Djämes Braun, Kellermensch, Hedegaard med special guests, Carl Emil Petersen og Magtens Korridorer.

Smukfest har også tidligere annonceret store navne som Britney SpearsSaveus, NephewMØ, D-A-D, C.V. Jørgensen, Thomas Helmig, Kesi, Scarlet Pleasure, Rasmus Seebach og Suspekt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA