Nyhed

Aksglæde udfordrer sig selv på ny single

GAFFA.dk – Alt om musik

Fredag er store "nu er der ny musik i farvandet"-dag, og vi starter med en ny single fra popsmeden Aksglæde, der er resultatet af en kunstner, hvis kreativitet aldrig står stille.
 
Aksglæde er i dag klar med sin nye single "Kender du det?". På tracket bevæger han sig en smule væk fra den organiske lyd, der har præget hans tidligere tracks, og videre mod et mere elektronisk udtryk. Den unge herre, der altså stadig er i begyndelsen på sin musikalske karriere, viser dermed, at hans musik og kreativitet er i fuld udvikling. Med singlen præsenterer Aksglæde dog stadig bundærlig popmusik med noget på hjertet.
 
 
Aksglæde har altid skrevet sine sange selv, men på "Kender du det?" har han også fået hjælp af en co-writer, hvilket ifølge artisten selv har krævet en del mod. Om sin nye tilgang på sangskriverprocessen siger han:
 
"Det er grænseoverskridende for mig, da min sangskrivning er et temmelig intimt rum, fordi mine tekster er ret ærlige. Uanset om mine valg er behagelige for mig eller ej, så er det vigtigt for mig løbende at ryste min kreative pose, da der skal udvikling til for at excellere."
 
Hittet "Næste sommer" har haft mere end 3500 afspilninger på P4 og er dermed et af de mest spillede på kanalen i 2017. Her udgav Aksglæde også sin debut-ep Fortrudte Fortielser, der blev anmeldt til fire stjerner i vores magasin. Derudover har han medvirket i DRs podcastserie Elsker Dig For Evigt.
 
LÆS OGSÅ: Det smager af mere
 
Ud over den nye single "Kender Du Det?" har Aksglæde også har samlet et live-band, som han tager med rundt til sommerens koncerter.
 
ANNONCE