Nyhed

Kom til gratis Nephew-koncert på Aros

GAFFA.dk - Alt om musik

Danmarks måske mest populære elektro-rockband udgiver deres næste ep i deres “Ring-i-Ring”-projekt og holder gratis releasefest.

I vinter udgav Nephew ep’en Vinter-i-Ring, og selvom vejret ikke altid virker til at vide det, så er det blevet forår og dermed også tid til næste ep i Nephew-årshjulet.

LÆS OGSÅ: Vådeskud i mudder


Den kommende ep udkommer torsdag den 26. april og hedder Forår-i-Ring. I den forbindelse afholder Nephew release-koncerter på taget af det aarhusianske kunstmuseum Aros. Her vil Nephew i temaets ånd stå i ring på taget og spille de tre nye sange live, mens publikum kan bevæge sig rundt om bandet i det kendte værk “Regnbuen” af Olafur Eliasson iklædt høretelefoner.

Det er gratis at komme til releasefesten, og billetter kan anskaffes fra torsdag den 19. april kl. 10. Opførelsen af de nye sange vil foregå fire gange den 26. april - kl. 17, kl. 18, kl. 19 og kl. 20.

LÆS OGSÅ: Ekstra gave fra NorthSide: Tre nye navne


Ep’en vil blive fulgt op af yderligere to ep’er, der til sidst vil blive samlet i et fuldt album med navnet Ring-i-Ring. Den første ep i rækken Vinter-i-Ring fik ikke de mest flatterende ord med på vejen, og det blev kun til to stjerner fra GAFFAs anmelder, der blandt andet skrev: “Tre sange lander som grumsede fugleklatter på en tilsandet tysk vesterhavsbunker.”

 

26. april udkommer vores nye EP “Forår—i–Ring”. senere følger yderligere to EP’er, før det hele samles i det fulde album “Ring–i–Ring”. Samme dag opfører vi sangene live på taget af ARoS i Aarhus. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om billetter. #nephunited #ringiring #aros @arosartmuseum

Et opslag delt af Nephew (@nephunited) den


ANNONCE