Nyhed

Sivas klar med nyt album

GAFFA.dk – Alt om musik

Det går D.A.U.D.A. for Sivas, der på fredag er klar med nyt album og giver koncert i Tivoli.

Sivas sparker fredagen i gang med et spritnyt album. Navnet på albummet bliver Ultra, og det er Sivas' anden plade efter debutalbummet Familie Før Para fra 2016.

De fortløbende singler "Sidste Timer" og "Colombiana" viser Sivas fra en lidt mere poppet side, selvom der stadig bliver gjort plads til klassisk Sivas-stil i form af AutoTune og diskrete trap-beats.


Sivas kom på alles læber, da han udgav i 2013 ep’en D.A.U.D.A. og blev hurtigt kendt for sine særegne tekster og brugen af slang som "para bobler", "chuba cabana" og "parrash obama".

LÆS OGSÅ: Tivoli er klar med Fredagsrockprogrammet

Samme dag som Sivas udgiver Ultra, giver han også koncert til FredagsRock i Tivoli i København, så mon ikke Sivas vil præsentere noget af sin nye musik ved lejligheden.


I Tivoli får Sivas selskab af rapperen og sangeren Node, der kendt for at lave soulede rapsange om det hårde miljø, som han er vokset op i. Node har været en fast del af den danske hitliste det seneste år med singler som  "Pakker Bar’", "De Snakker" og "For Mig Selv".

Se Sivas' musikvideo til "Sidste Timer", der udkom i januar her:


Fredagsrockprogrammet for 2018:

Årets Fredagsrock-program byder på 24 koncerter. Alle koncerter begynder kl. 22:00 og er gratis for Tivolis gæster.

13. april: Christopher
20. april: Sivas + Node
27. april: Marvelous Mosell + MC Einar + Rockers By Choice
4. maj: Carpark North
11. maj: Gilli + Djämes Braun
18. maj: Michael Falch Og Det Band + Hush
25. maj: Peter Sommer + Gangway
1. juni: Kesi + Hugo Helmig
8. juni: The Hollywood Vampires
15. juni: Marie Key
22. juni: Stine Bramsen + Barbara Moleko
29. juni: Magtens Korridorer
6. juli: Citybois + Skinz + Faustix
13. juli: Kim Larsen
20. juli: L.O.C.
27. juli: a-ha
3. august: Burhan G
10. august: Lis Sørensen + Karl William
17. august: Alex Vargas
24. august: Scarlet Pleasure
31. august: Mew
7. september: Bliver offentliggjort senere
14. september: Bliver offentliggjort senere
21. september: Søren Huss + Carl Emil Petersen
ANNONCE