Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 04-03-2008 kl. 10:23

Jacob Faurholt spiller instore koncerter i Århus

Lo-fi singer/songwriteren promoverer ”Hurrah Hurrah” i Stereo Studio og TP Musik

Af Michael Gonzalez

Jacob Faurholt spiller to instore koncerter i Århus i denne måned for at promovere sit seneste udspil ”Hurrah Hurrah”.

Albummet er den første ”rigtige” solo-plade fra Faurholts hånd. Tidligere har han spillet med backing-bandet Sweetie Pie Wilbur, som han også udgav albummet ”Queen Of Hope” med.

Faurholt spiller musik med afsæt i den amerikanske lo-fi-tradition og referencer til både Smog og Bonnie ”Prince” Billy.

Koncerterne finder sted følgende datoer:

fredag d. 7. marts kl. 16.00 - Stereo Studio (Ryesgade)
Lørdag d. 15. marts kl. 12.30 - TP Musik (Frederiksgade)

Til koncerterne kan man blandt andet høre "Young Mothers", som lå 8 uger på Det Elektriske Barometer.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.