Nyhed

Princes ikoniske band til Danmark

GAFFA.dk – Alt om musik

Princes ikoniske band The Revolution annoncerer første europæiske koncerter i 33 år, herunder et besøg i Danmark.

Prince har optrådt med mange forskellige musikere i løbet af sin 40 år lange karriere, men et af hans mest kendte bands er The Revolution alias Bobby Z, Wendy Melvoin, Lisa Coleman, Matt Fink og Brownmark. 

The Revolution var gruppen, der bakkede ham op, da han opnåede verdensberømmelse med pladerne Purple Rain (soundtracket til filmen af samme navn), Around The World In A Day og Parade (soundtracket til filmen Under the Cherry Moon), ligesom de delvis medvirkede på albummene 1999 og Sign O’ The Times, alt sammen i årene 1982-1987.


Efter mere end 30 år siden deres sidste europæiske shows med Prince (Hit And Run-turnéen fra august 1986), vender bandet tilbage i februar 2019 med bare fire shows: København, Amsterdam, Paris og London.

Amsterdam, Paris og London har en speciel plads i Prince-fansnes hjerter, da de var de første byer, som Prince optrådte i uden for USA i juni 1981 med et band bestående af Bobby Z (trommer), Lisa Coleman (keyboard, kor) og Matt Fink (keyboard). Bassisten Brownmark kom med efter disse europæiske shows, og guitarist Wendy Melvoin fuldendte bandet i 1983.

LÆS OGSÅ: Nyt Prince-album og biografi på vej


Efter Prince døde i april 2016, fandt The Revolution sammen igen. Det blev holdt skjult bag kulisserne, lige indtil de lavede tre koncerter på den kendte natklub First Avenue i Princes hjemby Minneapolis september samme år, hvilket er den samme lokation, som koncertscenerne fra Purple Rain blev filmet. Purple Rain-albummet endte med at sælge 20 millioner eksemplarer og lå nummer et i 24 uger på album-charten i USA samt vinde to Grammyer og en Oscar. Det var første gang, en artist havde haft det bedst sælgende album, single og film på samme tid.

Medlemmerne i The Revolution holdt kontakten, selv efter Prince skiftede til andre bands. "Vi har aldrig været væk som et band," siger Brownmark. "Vi har altid været i kontakt, haft kontakt med Prince, og han talte endda om at spille med os igen."

"Prince sagde, at musik er medicin," siger Bobby Z. "Folk mangler det, og vi mangler det. Til ære for ham vil vi give alt, hvad vi har."


Turnéen omfatter følgende shows:

København, Store Vega – 8. februar
Amsterdam, Paradiso – 10. februar
Paris, Cigale – 11. februar
London, Shepherds Bush Empire – 13. februar

Billetsalget starter fredag 18. maj kl. 10.00.


ANNONCE