Nyhed

Saveus giver gratis koncert i aften

GAFFA.dk – Alt om musik

Ibyen-Prisen 2018 inviterer til gratis koncert i aften i Pumpehuset med fire gratis artister i hjertet af København.

Hvem har gjort noget ganske særligt for København i det forgangne år? Hvilken restaurant er den bedste nye i byen? Hvor drikker man de bedste cocktails? Og hvilket nye byrum er det fedeste i hovedstaden?

Det hele fejres med en fest i aften med gratis entré. Der skal uddeles seks priser, og der vil være koncerter med en god stak københavnsk baserede musikere.

Første optrædende på aftenen bliver den fremadstormende danske sangerinde Jada, som har taget publikum med storm med sin store musikalitet og gode sange. Jada optræder klokken 17:30.

Næste optrædende er flower power-sangerinden Iris Gold, der med sin blanding af pop, hiphop, r&b og psykedelisk rock har skabt sit helt eget univers af energisk musik med velskrevne tekster. Iris Gold optræder klokken 19:00.

Næste optrædende er den københavnske duo Fool, der består af produceren Jabs og sangeren Adrian. Sammen laver de organisk r&b'et popmusik med melodier, der er lige til at synge med på. Fool optræder klokken 20:30.

Endelig er fjerde og sidste navn den tidligere X Factor-vinder Martin Hedegaard, der med sit nye og album-højaktuelle band Saveus indtager Pumpehusets store sal klokken 22:00.

LÆS OGSÅ: SAVEUS tager røven på alle: Debut-album lige om hjørnet


Se live-optagelsen til "Will Somebody Save Us" af Saveus fra Natholdet i 2017 her:

ANNONCE