Nyhed

I dag kunne Prince være fyldt 60 år – bliver hyldet i aften i København

GAFFA.dk - alt om musik

Popprinsen blev født den 7. juni i 1958 og ville i dag have været fyldt 60 år. I aften hyldes han i Kulturhuset Islands Brygge Prince med en mindekoncert med en række markante danske og internationale sangere og musikere. 

Savner du også Prince, som vi desværre måtte tage afsked med i 2016? Så kridt danseskoene og mød op på Kulturhuset Islands Brygge i aften kl.20 og hyld Prince og alle hans store hits sammen med liveband. 

Det musikalske geni Prince døde den 21. april 2016, kun 57 år gammel. Han albumdebuterede i 1978 i en ung alder. Han har solgt over 100 millioner plader på verdensplan og vundet utallige priser, herunder syv Grammy Awards og en Golden Globe. Prince nåede at give adskillige koncerter i Danmark, senest på Smukfest i 2013. 

Prince var en musiker, som nærmest opnåede kultstatus i sin egen levetid. Han har i flere omgange genremæssigt ændret stil, både gennem r&b, funk, soul, rock og med videre, hvilket hele tiden har fornyet ham som kunstner. Prince storhittede med numre som "Kiss", "When Doves Cry" og ikke mindst "Purple Rain". Alle hits, som man med stor sandsynlighed vil kunne synge med på i aften.

LÆS OGSÅ: Nekrolog: Stille falder den lilla regn

Torsdagens fejring i Kulturhuset Islands Brygge vil være en hyldest fra nogle af Princes største danske musikalske fans, som har fået deres inspiration gennem hans musikalske karriere. 

Arrangementet starter kl. 20 i Kulturhuset Islands Brygge, og der er stadig billetter i salg. 

Dresscoden er naturligvis i Princes ånd denne aften: lilla påklædning og dansesko.

Aftenens program for Prince Celebration 60: 
Jørgen Klubien (Danseorkestret).
Bobo Moreno - Dansk soulsanger
Zacharias Celinder - Vokal, guitar (Burhan G, Julias Moon m.fl)  
Linda Andrews (Gospelsanger, Vinder af X Factor i 2009) 
Claudia Campagnol: Sanger og keyboard - (Stevie Wonder, Barbara Moleko)

& ALL STAR P band *  
Johan Bylling - Sax (Eric Gadd, Burhan G) 
Raciel Torres - Trommer (David Sanborn, The Cuban Funk Machine) 
Henrik West - Bas (West Funk Box, Medley Studio) 
Asbjørn Kampan - Trompet (L.I.G.A. m.fl) 
Mikkel Aagaard - Basun (Djämes Braun m.fl) 

ANNONCE