Nyhed

Gents udgiver ny dobbelt-single – og spiller i Store Vega

GAFFA.dk – Alt om musik

Knap et år efter deres debutalbum, About Time, er den danske synthpop-duo Gents klar med dobbeltsinglen "Moments".

Med dansable rytmer og fængende melodier har duoen alias Theis Vesterløkke og Niels Fejrskov Juhl fået sig en fanskare med Vesterløkkes højloftede synthesizere og Juhls karakteristiske barytonvokal.

I tiden siden debutalbummets udgivelse har bandet turneret rundt i Europa, hvilket satte duoen på en prøve. På en gåtur i Paris blev de enige om, at de er et hold, og at de står sammen side om side. De næste aftener af turnéen spillede de uden liveband for at komme tættere på hinanden. Duoen er nu klar med doublesinglen "Moments" som kan høres lige her.


LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Synthpop-prinserne hilser fremtiden velkommen med masser af nostalgi

På tekstsiden arbejder Gents med følelsen og oplevelsen af fremmedhed, utilstrækkelighed samt kærlighed. Siden Gents debuterede i 2015, er det gået stærkt for bandet med blandt andet koncerter på Spot Festival, Roskilde og Trailerpark, udsolgte shows på Lille Vega og Pumpehuset samt to udgivelser, der begge har fået ros fra GAFFA.

Den 9. februar 2019 spiller de på Gents i Store Vega.


Se musikvideoen til det nye nummer "Empty Shell" her:

 


ANNONCE