GAFFA.dk – alt om musik
Tinderbox Festival melder udsolgt af partoutbilletter - kun få endagsbilletter er stadig i salg.
Den 28. til den 30. juni er der fest i Tusindårsskoven, når Tinderbox Festival løber af stablen. Fem dage før festivalsstart kan festivalen melde udsolgt af partoutbilletter. Det samlede besøgstal for årets festival bliver således på omkring 45.000 gæster. Der er stadig et begrænset antal endagsbilletter i salg til både fredag og lørdag, torsdagsbilletter er udsolgt.
Det er andet år i festivalens fire års levetid, hvor de kan melde udsolgt.
LÆS OGSÅ: Tinderbox-booker: – Det med profil er noget, journalister har opfundet
På festivalen kan blandt andet høres store navne som Jack White, Depeche Mode, Tiësto, Wiz Khalifa og Yungblud.
"Vi er virkelig glade for årets program og de mange nye tiltag, der vil dukke op rundt om i Tusindårsskoven i år. Der har aldrig været så mange nye rum og forskellige former for underholdning, som vi har programsat i år, og vi er enormt glade for at se, at så mange har lyst til at udforske dem sammen med os" udtaler pressechef for Tinderbox, John Fogde.