Nyhed

Den samfundskritiske Yungblud kommer igen til Danmark

GAFFA.dk – alt on musik

Britiske Yungblud spillede både på årets NorthSide Festival og Tinderbox – og nu har du igen chancen for at se energibomben, når han gæster København til efteråret. 

Den samfundsbevidste og samfundskritiske 19-årige Yungblud med det borgerlige navn Dominic Harrison lægger vejen forbi Lille Vega den 13. november. 

Den 6. juli udgav Yungblud sit debutalbum 21st Century Liability. Sangteksterne rummer en lang række af betydelige og stærke emner såsom Brexit, racisme, MeToo-bevægelsen og den amerikanske våbenlovgivning. Yungblud har tidligere udtalt til GAFFA følgende om sine kraftfulde sangtekster: "Hvis jeg bliver inspireret af noget, så tager jeg det. (...) Hvorfor fuck kan jeg ikke smide min indflydelse af hiphop og rockmusik ned i en gryde, blande den med mine skøre tekster og drysse min udstråling på toppen for at se, hvilken galskab der kommer af det?" 

LÆS OGSÅ: Ungt blod gennem England

Yungblud optrådte under årets NorthSide Festival, en optræden som GAFFAs anmelder uddelte hele fem ud af seks stjerner til og blandt andet skrev følgende om: "Hvordan han, energibombe som han nu engang er, formår at spille og synge som han gør, mens han tonser rundt og ligger nede på gulvet, det bliver mig en gåde. Men der er ingen tvivl om, at han lever sig 100 procent ind i sin optræden."

LÆS OGSÅ: En brite med energi nok til at kickstarte hele pladsen

Varm op til koncerten i Lille Vega med Yungbluds performance fra GAFFA-prisen tidligere i år. 



Billetsalget er netop skudt i gang. 

ANNONCE