Nyhed

Slash ft. Myles Kennedy & The Conspirators udgiver ny single

GAFFA.dk – Alt om musik

Guns N' Roses-legenden Slash er sammen Myles Kennedy & The Conspirators klar med deres nye single, "Driving Rain".

Da Slash blev genforenet med Guns N' Roses i 2016, kørte spekulationerne om, hvorvidt guitaristens "andet band" var ved at stoppe eller ej, men Slash ft. Myles Kennedy & The Conspirators er nu tilbage med den nye sang "Driving Rain" fra deres kommende album, Living the Dream.

Bandet havde arbejdet på ny musik, før Slash kom med i Guns N' Roses igen, og i de små pauser undervejs på Guns N' Roses' turné har Slash indspillet mere af det nye musik med Myles Kennedy & The Conspirators.


LÆS OGSÅ: Dave Grohl hev The Eagles-stjerne med på scenen

"Driving Rain" starter med en rå og beskidt guitar-riff fra Slash. "Dette er et riff, jeg specielt husker at have spillet med gutterne for første gang på et spillested i New Hampshire på World on Fire-turnéen. Det er en cool guitardel, vi løb igennem, og fra det tidspunkt begyndte resten af sangen at falde på plads i mit hoved, mens vi var på landevejen," udtaler han.

Myles Kennedy, som også er frontmand i Alter Bridge, udtaler om sangen, "Riffet minder meget om vintage-Aerosmith. Det har en vis funk over det, der er overbevisende. Lyrisk er det en historie om nogen, der arbejder på landevejen · det kunne være en musiker, og det kunne være en handelsrejsende. Hvad gør det interessant er, at denne fyr har en misbruger-kæreste eller -ægtefælle, der fortsætter med at komme tilbage, og hun ender med at få ham til at komme hjem."


LÆS OGSÅ: Disse musikere beundrer Paul McCartney

Living the Dream udkommer fredag den 21. september, hvor bandet starter deres USA-turné torsdag den 13. september i Los Angeles. Der er på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort nogen koncert herhjemme.

Hør "Driving Rain" her:

ANNONCE