Nyhed

The Minds of 99 gav surprise-koncert på Live Camp: Rigtige stjerner vender hjem

GAFFA.dk – alt om musik

De fleste, der er på Kærligheden lige nu, er her nok i mindre grad for musikken, og i højere grad ølbowling og fest. Men så kom Minds of 99 og spillede en surprise koncert, og tingene skiftede fokus.

Det var holdt helt hemmeligt indtil 20 minutter før showet, og det var vildt at se reaktionerne, da bandet gik igennem pladsen op til den lille container, hvor der var rigget op. Folk flåede telefonerne frem og blev i tvivl om, om de skulle filme det eller skynde sig at ringe til vennerne.

Det brøl, da bandet indtog den lillebitte scene, var på størrelse med, da de spillede Orange Scene for et par uger siden. Ingen tvivl om, at det var stjerner, der vendte hjem til, hvor det hele startede for dem, da de vandt KarriereKanonen på Live Camp i 2013. Niels Brandt synger ”Godt at være hjemme igen”, og det gør alle andre også. Jeg er ikke i tvivl om, at de nød det endnu mere, end når de spiller de store scener, og der var et nærvær og en gensidig kærlighed, der slet ikke kan opnås de andre steder.


30 minutter og fuld intensitet hele vejen, en af de bedste gange, jeg har set dem.

De skal spille på Stjernescenen på lørdag, men først skal Niels lige hjem til en helt anden virkelighed, for hans kone er sat til at føde i dag. Men det har var en vigtig koncert. ”Det er første gang, vi er her siden finalen i KarriereKanonen, og det var her, det hele startede for os. Den slags skal man huske, og så er det jo sjovt at spille sådan en koncert. Man skal gøre sjove ting ind imellem”.

ANNONCE