Nyhed

VIDEO: Danske Bette danser rundt i de nigerianske solstråler

GAFFA.dk – alt om musik

Den danske sangerinde Bette er ude med sin første musikvideo – se den ovenfor.

Den unge sangerinde er forholdsvis ny på den danske musikscene. Førstesinglen udkom "Forstår Dig Nok En Dag" i begyndelsen af året og efterfølgeren sommer-nummeret "Darling" i juni, som nu har fået en tilhørende flot musikvideo. 

Sangerinden Bette, fotografen Polina Vinogradova og veninden Sara Frost (kreativ konsulent for Adidas og tidligere radiovært) har brugt sommeren i Nigeria for at filme en musikvideo til Bettes nyeste single, der er produceret i samarbejde med Adidas Orginals. Videoen er optaget i én af Afrikas største byer, Lagos, som har omtrent 21 millioner indbyggere. 

Bette befinder sig i en nigeriansk barbershop, mens hun danser til rytmerne og synger linjerne: "Uh darling. Ved det venter her et sted. Slipper hver gang. Uh darling. Lad os få det hele med."

LÆS OGSÅ: 
Justin Timberlake udgiver selvbiografi

"Darling" handler om at tænke mindre og turde gå med de muligheder, som byder sig. Bette fortæller, at hun og hendes ledsagere blev advaret om at skyde videoen i Lagos, inden de pakkede taskerne og drog afsted. "Vi hørte mange historier om Lagos, inden vi tog afsted. Det var mest fra folk, der var bekymrede for vores sikkerhed og syntes, vi skulle blive hjemme. Bekymringerne har en berettigelse, men vi havde den bedste tur," fortæller den unge sangerinde. 

"Det her kan man sige om mange steder, men du kender virkelig ikke Lagos, før du har været der. Det gør vi nok heller ikke efter to uger. Men vi er meget glade for oplevelsen, og videoen er en fejring af den og det, som sangen handler om – at stole på sin egen fornemmelse og bare gøre ting" fortæller Sara Frost videre om processen. 

LÆS OGSÅ: Unknown Mortal Orchestra vender tilbage til Danmark


ANNONCE