Nyhed

Understrøm præsenterer 58 gratis koncerter under Aarhus Festuge

GAFFA.dk – alt om musik

Minifestivalen Understrøm danner i år rammerne for i alt 58 gratis koncerter under Aarhus Festuge. Marvelous Mosell udgør sammen med en række spændende navne det mangfoldige udbud af musik på tre udendørsscener langs Aarhus Å.

Understrøm præsenterer igen i år et alsidigt musikudbud under Aarhus Festuge med i alt 58 gratis koncerter. Fra d. 6-8. september vil tre scener i Mølleparken, Immervad og under Sankt Clements Bro invitere musikelskere til at høre navne som Marvelous Mosell, Athletic Progression, Monti, Yangze og Ecstasy in Order.

Programmet for Understrøm er sammensat af lokale ildsjæle fra det aarhusianske musikmiljø, der hver især er særligt udvalgt af Aarhus Festuge og Spot Festival. De har skabt programmet for de enkelte scener ud fra deres særlige musikalske fokus med alt fra etablerede hitmagere til spirende, lokale navne.


Som noget nyt vil Understrøm i år styrke netop det spirende musikmiljø ved at udvælge nogle af aktørerne til at indgå i et mentorforløb. Her vil de få vejledning og sparring fra professionelle inden for musikbranchen for at udvikle kunsterne.

De tre scener i festivalen er alle inden for gåafstand, så du kan frit bevæge dig langs åen og udforske det brede genreudbud i form af drømmende indiepop, hæsblæsende metal, funklende discobeats, og meget mere.

Programmet til Understrøm:


Studiestart 2018 v. Studenterhus Aarhus
Hvornår: 6. september
Hvor: Mølleparken
Musik: Marvelous Mosell og Thanks
 
Sputnik Music Collective
Hvornår: 6. september
Hvor: Immervad
Musik: Cousin, Aztek, Fleør, Pony Marshall og Athletic Progression
 
Rou
Hvornår: 6. september
Hvor: Under Sankt Clemens Bro
Musik: Peanut Gallery, Briand/Bille/Stefansson Trio, Det Indre Marked, Moebius, Bonsai, Abekejser, Fjer og Monti
 
Blikflak
Hvornår: 7. september
Hvor: Mølleparken
Musik: Lotus Noir, Maad Zen, Vincent Wood, Ahead, Mekdes og Kr4n
 
Oppenheimer
Hvornår: 7. september
Hvor: Immervad
Musik: Drabant, Jonas Suni, Juju Bell, Bleach, The Oceans og Kingdom Blue
 
Eastern Development
Hvornår: 7. september
Hvor: Under Sankt Clemens Bro
Musik: Manmade Deejay, Internazionale, Yangze og Kasper Marott
 
Mono Goes Metal
Hvornår: 8. september
Hvor: Mølleparken
Musik: Pudsige Herrer, Killing Gandhi, Stone Cadaver, Xenoblight, Eyes, Ottone Pesante, Impalers, (0), Crocell og Livløs samt DJ Leifur
 
Spark* Festival
Hvornår: 8. september
Hvor: Immervad
Musik: Marsmarchine, Mono Mono, Søvn, Got No Filter, Zaar, Klipo og Aloo
 
Artcore Creatives
Hvornår: 8. september
Hvor: Under Sankt Clemens Bro
Musik: Oh Lois, Abekejser, Kim Kim, Ecstasy In Order og We Are The Way For The Cosmos To Know Itself samt DJ-sets fra Victor K, Augustus, Jardes og Mendoza

ANNONCE