Nyhed

Isam B annoncerer Danmarkstour

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den tidligere Outlandish-sanger Isam B annoncerer solotour i det nye år, hvor han lægger vejen forbi Danmarks største byer.

Tre koncerter er allerede annonceret til oktober, men nu sætter den karismatiske musiker endnu flere datoer på koncertplanen, når han drager ud på landevejen til næste år. Sammen med sit band vil Isam B spille en række numre fra den lange musikkarriere samt nyt materiale fra den kommende ep Lost for Words, der udkommer nu på fredag. Flere singler er allerede sluppet fra den kommende ep, herunder de to seneste "Man With a Plan" og "Peace Hymn".

Under koncerterne vil der også lyde toner fra Outlandish store bagkatalog, som indeholder store hits som "Aicha" og "Look Into Your Eyes". 

LÆS OGSÅ:  Ny single hylder profeten Muhammed

Isam B var i årene 1997-2017 sanger i trioen Outlandish, der sidste år gik hver til sit. I 2007 udgav han det dansksprogede soloalbum Institution og fik et stort hit med sin fortolkning af H.C. Andersen og Poul Schierbecks "I Danmark er jeg født".

Til efteråret og vinternes koncerter vil det siddende publikum sandsynligvis få leveret sjælfulde melodier, når historiefortælleren, Isam B træder op på scenen. 

LÆS OGSÅ: Silas Bjerregaard drager på solotour


Danmarkstour:
03.10.18: Aarhus,  Musikhuset Aarhus
06.10.18: Aalborg, Musikkens Hus
07.10.18: København, DR Koncerthuset (udsolgt)

23.01.19: Roskilde, Gimle
24.01.19: Sønderborg, Sønderborghus
25.01.19: Vejle, Bygningen
28.01.19: Odense, Magasinet
30.01.19: Herning, Fermaten
31.01.19: Kolding, Godset
01.02.19: Viborg, Paletten
07.02.19: København, DR Koncerthuset, Koncertsalen
08.02.19: Randers, Værket, Turbinen

Billetsalget er sat i gang. 

Varm op til koncerterne med det nye stærke nummer "Man With A Plan":


ANNONCE