Nyhed

GALLERI: Live på Reffen med store talenter

GAFFA.dk - alt om musik

I samarbejde med Reffen og Royal Beer har GAFFA præsenteret talentfulde upcoming artister i løbet af sensommeren. I torsdags havde vi fornemt besøg af tre spirende liveartister, og torsdag den 20. september er sidste chance for en unik koncertaften – i denne omgang.

Torsdag den 13. september var næstesidste omgang Live på Reffen i år, hvilket betød lækker dansk musik i hyggelige omgivelser. Vi havde æren af at præsentere et collab mellem Neigh og CHILD, to danske singer-songwriters der leverede en samlet fortælling gennem deres ærlige tekster med kærligheden som drivkraft. Aftenen bød samtidig på en stemningsfuld og poppet koncert med Pil, der blandt andet debutterede med sin sang "Soul Be Gone".

LÆS OGSÅ: GALLERI: Live på Reffen den 13. september


På torsdag den 20. september løber sidste omgang Live på Reffen af stablen for denne omgang. Det bliver et brag af en koncertaften, hvor vejret endda skulle blive skønt - så tag dine venner under armen og kom med ud og få forsmag på weekenden. Vi har i anledningen strikket en formidabel afslutning sammen med fornemt besøg fra Chrono Haze og Sundays

Chrono Haze består af tre unge talenter med en solid og moden lyd. De folder et drømmende og sfærisk univers ud på deres debut-ep, The Essential, hvor førstesinglen "Happy to See" demonstrerer Signe Bilstrups stærke vokal flankeret af de to guitarister Victor Siewertsen og Martin Borup. Senere på aftenen vil Sundays indtage scenen med deres fængende melodier, interessante tekstunivers og frontmand Magnus Jacobsens skønne vokal. Ifølge GAFFA-anmelder Ole Rosenstand Svidt er især "Take It For My Love", "Carry Me" og "Avalanche" særligt fængende.

LÆS OGSÅ: DR lukker P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz


Arrangementet er som altid gratis, og foregår på Copenhagen Street Food-marked Reffen. Det er en oplagt mulighed til at nyde de sidste sensommer-stråler og samtidig byde weekenden tidligt velkommen med lækker musik.

ANNONCE