Nyhed

VIDEO: MØ viser sin forførende side frem

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

MØ er netop landet med singlen "Imaginary Friend", der med tilhørende video giver os endnu en forsmag på det kommende album, der rammer gaden den 19. oktober.

Det andet fuldlængde-album fra MØ er lige på trapperne. I samme anleding er tredje teaser i form af singlen "Imaginary Friend" netop skudt ud i æteren med tilhørende video.

I videoen bevæger den danske superstjerne sig roligt og delvist dansende rundt i et tomt lokale med tynde gardiner, der bølger som eneste rekvisit. Farverne er matte og stemningen sensuel. Med blikket rettet mod kameralinsen fortæller MØ historien om at overgive sig fysisk til et andet menneske i al fortrolighed.


"Imaginary Friend" er, med sine skæve rytmer og poppede strofer, perfekt til dansegulvet – samtidig med at nye mere intime facetter af MØs karakteristiske stemme præsenteres. Nummeret er opfølger til den ledende Diplo-producerede “Sun In Our Eyes” og den primitive “Way Down”, der indtil videre har løftet sløret for det kommende album.

LÆS OGSÅ: Bedst lige nu - 14 spritnye tracks til weekenden

Nu er der snart mulighed for at opleve den fynske popkomet på hjemmebane. Til November drager MØ nemlig på europæisk efterårsturné, som afsluttes med en stor finalekoncert i Royal Arena den 1. december, som bliver MØs hidtil største danske indendørskoncert. Billetsalget er i fuld gang.


ANNONCE