Nyhed

Afdød rapper ude med ny musikvideo

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Den afdøde rapper XXXTENTACION har netop offentliggjort en ny musikvideo til sangen Moonlight. Se videoen ovenfor.

I videoen ser man XXXTENTACION gå rundt blandt en masse festende mennesker i en skov. Han går rundt med hovedtelefoner og iagttager de forskellige festende folk lidt på afstand i skæret af månelys og fokuserer især på en kvinde med langt, krøllet hår.

Videoen til den eftertænksomme sang har allerede på under et døgn fået 2,5 millioner afspilninger og knap 160 tusinde kommentarer. Heriblandt en del kommentarer om, hvorvidt rapperen er død eller ej.


Moonlight udkom på albummet ? i marts 2018. Sangen er et af XXXTENTACIONs største hits, med intet mindre end 370 millioner afspilninger på Spotify. Sangen blev især afspillet meget lige efter rapperens død, men var også et stort hit inden.

Den amerikanske rapper døde den 18. juni 2018 af skudsår i Florida kun 20 år gammel. Der er dog alligevel blevet udgivet flere ting siden fra rapperen. Den nye video er ikke det eneste, rapperen havde undervejs til udgivelse, det gælder også hans seneste single, Falling Down, som han lavede i samarbejde med den ligeledes afdøde rapper Lil Peep. Også denne sang strøg højt op på hitlisterne.

 


 

  

ANNONCE