GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
St. Vincent annoncerer et nyt album, en pianobaseret version af sidste års Masseduction.
Det nye album har fået titlen MassEducation – hvor der tilføjet et lille a fra sidste års udgivelsestitel. Udgivelsen er ude den 12. oktober, og Annie Clark beskriver det som et "reimagining" af sidste års udgivelse. Optagelserne blev indspillet hen over to nætter i august 2017, mens der var ved at blive lagt sidste hånd på albummet Masseduction. De enkle og klaverbaserede numre er indspillet af Annie Clark på vokal og Thomas Barlett på klaver, hvor de sammen giver numrene et helt nyt liv.
Multiinstrumentalisten Annie Clark, som står bag kunstnernavnet St. Vincent, beskriver selv albummet som "to kære venner, der spiller sange sammen med den slags skjult forståelse, der kun kan komme igennem endeløse nætter i New York City."
LÆS OGSÅ: Annie Clark fortsætter sin suveræne stime
Da albummet Masseduction landede i landets pladebutikker efteråret 2017, kvitterede GAFFA albummet med fem flotte stjerner og følgende ord: "Albummet er Clarks selverklæret mest personlige til dato, og det kan konstateres, at sanger/sangskriveren ikke just lever et kedeligt liv – sex, magt, usunde forhold og sågar døden er således på den tekstmæssige menu, og heldigvis følger musikken snildt trop; legesyge guitarer mænger sig med heftige beats, lige som der er plads til fyldige strygere, elegant klaverspil og overraskende synths".
LÆS OGSÅ: Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 10-1
Alle numre fra albummet har fået en makeover, på nær "Dancing with A Ghost". Hør allerede et forsmag på albummet herunder med de to klaver-baserede numre, "Slow Slow Disco" og "Savior":
Tracklisten:
01. Slow Disco
02. Savior
03. Masseduction
04. Sugarboy
05. Fear the Future
06. Smoking Section
07. Los Ageless
08. New York
09. Young Lover
10. Happy Birthday, Johnny
11. Pills
12. Hang On Me