Nyhed

Lukas Graham optræder i det amerikanske Vild med Dans

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I går aftes havde det amerikanske tv-publikum atter fornøjelsen af Lukas Graham. Her optrådte de med singlen "Love Someone" under den amerikanske udgave af Vild med Dans

De dybtfølte linjer "Cause when you love someone / You open up your heart / When you love someone / You make room" blev sunget af Lukas Forchhammer, mens skuespilleren Nancy McKeon og Val Chmerkovskiy danser rumba på gulvet. Se optagelsen nederst i artiklen. 

Det er ikke første gang, at Lukas Graham har vist sig foran det amerikanske tv-publikum. De har blandt andet tidligere optrådt i Jimmy Kimmel Live!Ellen: The Ellen DeGeneres ShowGood Morning AmericaConan samt The Tonight Show Starring Jimmy Fallon og en lang række andre talkshows og awardshows – her har det primært været med kæmpehittet "7 Years". 

LÆS OGSÅ: Tønders stolte bonussøn vendte hjem

Det kommende album 3 (The Purple Album) fra Lukas Graham udkommer den 26. oktober. "Love Someone" er førstesinglen herfra, som giver en dejlig forsmag på, hvad der er i vente. Lukas Forchhammer har tidligere udtalt følgende om singlen: "Sangen udspringer primært af den nye følelse, jeg føler, efter at være blevet far. For jeg kan godt blive bange – bange for, at miste dem, jeg har allermest kær. Den handler derfor for mig om at vågne op om morgenen og føle sig som det lykkeligste og heldigste menneske, fordi man har dem, man har.”

LÆS OGSÅ: Lukas Forchhammer fylder 30 år – her er fem højdepunkter i karrieren

Se herunder Lukas Graham synge "Love Someone" live på ABC. En optræden, som desværre endte med at være et farvel til Nancy McKeon i denne sæson af Dancing With the Stars


ANNONCE