Nyhed

Jack White fejrer sin 88-årige mor med polsk fødselsdagssang

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I tirsdags optrådte Jack White i Warszawa under sin Europaturné. Under koncerten fik han det polske publikum til at synge en fødselsdagssang for sin mor. 

For nylig fyldte Jack Whites mor 88 år. I denne anledning fik Jack White publikum til at synge den polske fødselsdagssang "Sto Lat" for at hylde sin mor. Teresa Gillis har polske rødder og deltog i sin søns koncert i den polske hovedstad, Warszawa i tirsdags, rapporterer Consequence of Sound.

Jack White har indført en politik til sine koncerter, som gør, at publikum ikke må filme eller tage billeder under hans koncerter. Derfor findes der ingen optagelser af hændelsen, men et billede af en storsmilende Jack White og moderen blev efterfølgende offentliggjort på de sociale medier. Se billedet nederst i artiklen. Og til de nysgerrige kan den polske fødselsdagssang høres her

LÆS OGSÅ: ORDET ER FRIT: Forstyrrer det din telefon, når jeg synger med?

Tidligere på året afslørede Jack White, at han ønskede at forbyde brugen af mobiltelefoner til sine koncerter. I et interview med Metallicas trommeslager Lars Ulrich på radiostationen Beats 1 forklarede White sig således: "Jeg reagerer på publikum, som en stand-up komiker ville gøre det. Hvis jeg afslutter en sang og siger "ta-da", og der er stille, så er jeg lidt sådan 'godt, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu'. Skal jeg spille en tungere sang, en hurtigere sang? Vil I have, at jeg spiller akustisk? Vil I have mig til at gå? Jeg går", siger han.

White tilføjer, at han ikke kan lide, at publikum bliver distraheret af deres mobiltelefoner. I interviewet sammenligner White det at gå til en koncert med at gå i biografen eller kirke og siger, at der er øjeblikke i livet, hvor du bør lægge telefonen fra dig og følge med i, hvad der sker.

Jack White har netop annonceret en glædelig nyhed. I 2019 kommer der et nyt album fra The Raconteurs i over 10 år. 

LÆS OGSÅ: Efter 10 års musiktørke: The Raconteurs udgiver nyt album i 2019

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

The crowd sang Sto lat (Polish birthday song) to Jack’s mom for her 88th birthday tonight in Warsaw, Poland. #jackwhite #warsaw #torwar 10.09.18


Et opslag delt af Jack White Live (@officialjackwhitelive) den

ANNONCE